Ligestilling og barsel..
Barselsorlov og “forældre”orlov. Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov, faderen har ret til 2 ugers fædreorlov. Herefter følger 32 ugers mødreorlov, ja det hedder jo forældreorlov, men sku vi nu ikke lige..
Og så kan jeg da godt forstå, at der altid kan skabes en debat omkring ligestilling, for jeg har da lige fundet roden til den diskussion. Jeg ved godt, at jeg allerede nu puster til ilden og at de middelalderagtige tendenser begynder hos jer kære mødre, men sug maven ind, vi er slet slet ikke gået igang endnu..
Og i kan krølle jeres fedtede “Jamen vi er jo mødre, og vi har mælk i brysterne” sammen. “Altså farudenfilter, der er jo en mulighed for at dele den op mellem forældrene”.. “Ja, det er da en helt oplagt mulighed for at blive skilt før showet for alvor er gået igang”. Scenariet som følger vil jeg ikke anbefale:
“Zkaaaaat, vi skal føde lige om lidt! Ahhhh, jeg glæder mig så meget ihhhhhh, og jeg har planlagt ZÅ mange ting i barslen og min mødregruppe skal lære lille bubu at kende, ih altså! Og og..”. “Ja skat, før du går i rundkreds om dig selv, så er der noget jeg lige vil tale om. Ser du den der barsel”…
“FØRSTE REGEL I BARSELS KLUBBEN, DU SNAKKER IKKE OM REGLER I BARSELS KLUBBEN!”
Det kan jo sammenlignes med, at jeg frier til min kæreste og overrækker et tilhørende brev, mens jeg ligger på knæ.. Tårefyldt kigger jeg op på hende, “læs det”:
I er hermed inviteret af borgmesteren til Sydhavnens rådhus på torsdag, der kan forekomme kø til vielsen så vi anbefaler at i husker varmt tøj, kulden bider.
Jeg siger ikke, at man ikke skal blive gift på et rådhus, men det handler om tid og sted. Og planlægger du at få børn med din kæreste, så kan jeg fucking love dig for, at ligestilling omkring barsel er det sidste du melder op, før i går igang med den vildeste rejse i jeres liv. Ergo forbliver den skuffe lukket i langt de fleste tilfælde og mænd accepterer deres skæbne som andenrangsforælder det første år af babys liv.
Jeg er selv i den båd. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi finde på at tage den lykke væk fra min kære, på trods af, at hun sikkert ville acceptere det. For sådan er jeg og de fleste andre mænd heldigvis, betænksomme.
Jeg er så i en held i uheld situation. Jeg blev ledig et par uger før Vilja kom til verden og det har givet mig snart 5 ugers uforstyrret “far og datter bånd”, som jeg aldrig ville bytte for noget andet. Jeg vil selvfølgelig gerne tilbage og arbejde, så jeg kan brødføde min familie, men vi er allerede fucked på så mange måder, at jeg tager denne her omgang ledighed med et smil på læben, samler min sovende datter op af liften og knuger hende ind til mig, og jeg ved, at på trods af så meget andet, så er jeg en ret heldig mand.
Hvad tænker i, er længere barsel for mænd tabu at tale om?
Tabu? Slet ikke. Jeg er all for barsel til fædre. -meget barsel endda, fuldtid eller deltid, whatever der passer den enkelte familie.
Jeg under virkelig min mand og datter det specielle bånd der bygges under barslen. Jeg ville elske at komme hjem fra arbejde til de to vigtigste mennesker i mit liv, og fornemme hvor meget de nyder at have hinanden i overflod. Jeg tænker, at det også kunne hjælpe mig rigtig meget, at vide at min lille guldklump er i kendte, trygge hænder, når jeg skal vænne mig til at være tilbage på arbejde.
Som sagt, all for barsel til fædre -bare ikke på bekostning af min barsel. Når jeg kigger ned på min datter på knap to uger, kan jeg slet ikke holde tanken ud, at skulle opgive noget af vores dyrebare tid sammen. Hvilken tid skulle det i givet fald være, den første tid, hvor hun skal ammes? Afgjort ikke. Den sidste del, hvor hun begynder at være mere selvstændig, hvor hendes personlighed begynder at fylde mere end de basale behov? Det er jo absurd!
Må man være så naiv og forkælet at bede om at øremærket barsel til fædre, ligger ud over den eksisterende barsel? Ellers er jeg bange for, at jeg er egoistisk nok til at ønske tabuet tilbage, bare for at sikre så meget tid som muligt med min datter, til mig selv. Sorry, skammer mig lidt..