Hvis i gik glip af os i går på TV2 Lorry så kan det genses her.. (Ja, jeg er KÆMPE fanboy af Regnar
Se næste indlæg >
Viljas daglige kamp
Babyer sover meget og Vilja er bestemt ikke nogen undtagelse. Det betyder selvfølgelig også, at hun skal falde i søvn mindst fem seks gange på en dag. Det kan bare ikke være fedt på nogen måde for Vilja, men jeg kan så fucking godt lige fortælle, at det heller ikke er sjovt for mig!
Fordi Vilja og alle andre babyer, er jeg sikker på, er ens på det her punkt. De gider ikke falde i søvn, nej det er livet sgu for kort til. Mine arme rundt om hende og hoppe op og ned i timevis, smile, gak og gøgl. Grin, grin, grin, BANG, hagen falder til brystet, savlen vælter ud og hendes øjne roder rundt i hovedet på hende. Bingo ingen fucking tvivl. Vilja er træt, hun skal sove, fordi pt fatter hun absolut ingenting. Men nej, for sekundet jeg så meget som indikerer det mindste, at hun nu skal sove, ligge ned eller lukke øjnene så starter der en sirene uden lige. Og selvfølgelig, lige så hurtigt som den startede, stopper den, når mine arme atter holder hende og vi hopper lidt op og ned. Den 30 sekunders tudetur har på trods af nedturen dog givet hende nok energi til at grine, smile og lege i 3-5 minutter igen. Men så starter PRÆCIS samme fucking procedure.. “BANG”, hage, øjne, savl og vi prøver igen…
Det her kan blive ved i uendelig lang tid og jo flere omgange vi tager i ringen, desto sværere bliver det i sidste ende at få hende til at sove. Det er jo helt fucking fantastisk, at jeg, som absolut ingen fucking tålmodighed har med den slags, samtidig er for stolt til at tage imod Denises koma kasser. Det resulterer naturligvis i ultra lange “du skal fucking sove nu Vilja” forløb, men i tragedien er der også opture. For i dag har jeg været alene med min datter i fire timer og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hun ville sende mig til tælling i den første time med en tyson knockout..
Men nej, Vilja er snu! Hun ved godt, at når mor er ude for rækkevidde og at jeg på trods af manglende mælkekanoner, stadig er bedre end en tom krybbe og en flad bamse. Så efter 3 omgange i ringen, kiggede hun træt, smilende og kærligt op på mig, lukkede øjnene i og faldt hen i den lille borg af puder og bamser jeg havde lavet til hende, mens min hånd lå trygt på hendes pande.
“Godnat Far.. du vinder den her”..
1-0 Far!
Husk der er en konkurrence du stadig kan nå at være med i, hvis du kigger med her
Kære Mikkel. Jeg vil bare lige rose dig for dit geniale arbejde her med bloggen. Jeg læser ikke med, fordi jeg selv har et barn eller venter, men mest af alt fordi jeg er så imponeret over alt den kærlighed du har til din lille datter. Jeg har selv mistet min far for få måneder siden, og du minder mig på mange måder om ham. Desuden kan jeg godt lide tanken om, at min far har elsket mig lige så meget som du elsker Vilja. Især nu hvor han ikke er her til at fortælle mig det. 🙂
Så jeg ville bare sende et thumbs up i din retning! Forsæt dit gode arbejde. Du er for cool 🙂