Amning, timing og kæmpe tudefjæs!

Godt så, nej det er ikke mig der ammer, men jeg er jo lidt inde i universet og dog. Ser i, vores datter får mad hver 3 time, hvad enten hun vil eller ej. I de 3 timers mellemrum forekommer der som regel et fredsommeligt lille væsen med store øjne og let gråd. Så første gang at mor skal forlade grotten alene, er jeg overhovedet ikke bekymret eller i tvivl om hvad og hvordan jeg lige håndterer den lille sag!

Mor gik, datter fodret, far er klar med netflix, sut og gylpeklud!

SEKUNDET mor har trådt ud i friheden, starter motoren til en ellers fredelig lille engel. Viljas øjne åbner ganske langsomt, med et smil djævelen ville synke dybt til. Hendes ansigt fortæller de “simple” spilleregler…

1. Trøst mig.. 2. Vug mig.. 3. Syng for mig.. 4. Find min moar…

2 timer og 50 minutter med vuggelege, mariehønen evig glad (kun bekendt med første sætning i sangen), flyvemaskinen, vulkanen, den legende trappe, vindmøllefjæset, overentusiastiske;

“Nååh lille bubu, det skal nok gå, ja bububu, nååååååh pust pust, far er her, babuubabuu…”

ENDELIG, STILHED, LUKKEDE ØJNE, PASSIVE HÆNDER, SKÆLVENDE MUND SKÆLVER IKKE, ER DET? JA! JA! JA! SEJR!!!

30 sekunder senere, dørklokken ringer med dens latterlige fuldstændig inhumane lortelyd. Skræk jager ind i hjertet og jeg glaner med ærefrygt ned på baby, der ligger fuldstændig modløs, døv for den brandalarm der lige er gået, med et saligt smil og savl hængende ud af munden.

Hahaha – ingen skade sket!

Min anden halvdel vralter ind ad døren, smil fra øre til øre.. “Hej skat, nåååh se Vilja har bare sovet. Sådan skat!

Hun lister ud i køkkenet og på vejen kalder hun blidt; “Vækker du hende lige, så hun kan få noget mad?!

“ARE YOU MOTHERFUCKING KIDDING ME”?!?!

Hvis du skal til eller lige er blevet far eller mor, så ønsker jeg ikke denne form for sadisme overgå min værste fjende. Så husk tiden!

0-1 Far.