En meget snu nattebaby! Opdatering på projekt “sov for helvede”
Nu er der efterhånden gået omkring to uger og projekt “lig dig og sov for helvede” er ikke en komplet succes. På trods af en enkelt vidunderlig nat, som du kan læse om her. Fordi Vilja har fattet hvad lorten lugter af. Hun ved godt, at mor ikke kommer til undsætning lige meget hvor mange skrig, tårer og fuldstændig hjerteskærende blikke hun sender hen mod sengen. Derfor har hun udviklet en ny strategi. Hun ved, at jeg kommer løbende som en tosse ved bare det mindste pip og samler hende op i mine arme og vugger hende. Så nu har hun besluttet sig for at vække mig en til tre gange hver nat med små utilfredse “jeg er bange far uuhhhh kom og saml mig op” udbrud. Men sekundet jeg når frem til hendes krybbe og vikler mine arme omkring hende, falder hun i søvn på under ti sekunder med et lille listigt smil på læben. Hun har fucking luret situationen og høster den for alt hvad hun kan. Det er min datter! Jeg er både stolt over hendes snu strategi og samtidig er jeg tilpas træt af at blive vækket gentagende gange hver nat, bare for at se hendes selvfede smil, mens hun ligger sig til rette i mine arme.
Og det er ikke fordi jeg ikke har prøvet at ignorere hendes små klynk, men jo længere jeg ignorerer desto højere bliver tonen. Hun ved lige præcis hvor hun har sin far..
“God fucking damn it Vilja, du er en lille fucking mastermind”!
Min søn på 1 år er ligeså dygtig til at vise, hvornår han er utryg. Skide irriterende, men ligesom dig, er jeg samtidig stolt – tænk hvis han ikke kunne fortælle, hvordan han har det. Se dét ville faktisk være et større problem 😉