Fars første amning..
Ja, i dag har jeg givet min datter mad. I morgen skal jeg være alene med hende for første gang i mere end 5 timer af gangen og det betyder at jeg skal være i centrum når Vilja bliver sulten. Jeg har rigtig mange scenarier i hovedet, på hvordan det kan gå galt. En 5 timers tudefest uden mor, hun er mere sulten, jeg går i panik og giver hende en matilde kakaomælk, eller noget helt tredje, jeg slet ikke tør at tænke på. Men jeg håber stærkt på at blive overrasket og at hun bare lapper mors, næsten friske mælk ned i halsen. Vi kørte lige en test og det var med blandet succes. Lige som hendes sutter, var hun heller ikke videre begejstret for plastikbrystet og mine “kom så mus, ja det flot skat, ja, lige som hos mor, kom..” Og Vilja der med nærmest opgivende øjne kigger på mig, med en “har du mor i røret, fordi du er pænt fucking ligegyldig lige nu far”.
Men jeg gav ikke op og fik da også dryppet lidt godt i halsen på hende. Vanen tro lagde hun sig i sove position og alt var fryd og gammen i et minut eller to. Derfor kiggede jeg lige over på Denise med en selvfed “jeg kan da sagtens det shit, ha, bryster..” og ligger Vilja, med sine lukkede øjne i mors arme, ind til brystet for lige at tjekke efter.
På mindre end et fucking nanosekund åbner Vilja sine øjne “eyes on the price” stilen og sætter sit vakuum tryk igang på mors bryst, samtidig med hendes ene arm dingler hen imod mig, med hvad nemt kunne forveksles med en løftet midterfinger!
“4-0 far”.
“AAAAAAAAARGH!”
Alle råd modtages!
Hahaha så længe det ikke er værre end en kakao 🙂 Min ældste nægtede flaske, og jeg var totalt i panik for byturen med veninderne var jo planlagt. Det endte med vi prøvede at jeg gik en laaaang tur, og da først jeg (og mine bryster) var ude af syne og lugte radius gik det super med flasken 🙂