Disneyland Paris! Jeg har lige haft fornøjelsen af at tage min ”brother from another mother”/ min bedste ven med til Disneyland Paris for at opleve forlystelsesparken og mere specifikt; den helt store Star Wars pakke “Season of the force”, som de har på programmet lige nu. Vi skulle troppe op i lufthavnen klokken monsterfjæs om morgenen og 4 timer senere stod jeg overfor en gammel ven, Disneyland, som jeg sidst besøgte, da jeg var 12 år gammel. Vel mødt af den bidende kulde og et par fabelagtige guider, gik turen ind i den mindste af de to parker, som ligger overfor hinanden, nemlig Walt Disney Studios. Trods minus grader, kunne vi ikke have drømt om bedre vejr, og det påvirkede givet…

Sponsoreret indlæg Jaja, jeg kender godt rutinen. Du sidder der på cafe Ostehaps med din mødregruppe og andet pak, der ligeledes har fået børn. Med uglet hår og et par skrigende små sataner rundt om dig, der hverken gider æde en croissant til 80 kr. eller en børne cafe latte med ekstra overskud i. Du er, lige som resten af gruppen, startet ud med at forklare hvor meget overskud du har, men er blevet skudt ned på samtlige punkter og dialogen er rent faktisk blevet fornuftig, og der bliver luftet emner som samsovning, mangel på sex og eksil i udlandet! MEN! Der findes altid den mest opfindsomme fuldstændig fucking realitetsfjerne kælling i gruppen, der altid får alle andre til at føle…

Så sluttede ferien og hverdagens faste greb om mine løg, har atter taget form. Kaffens sorte bølger vælter ned i mit gab, mens sveden drypper ned af mig, på trods af min komplette nøgenhed i køkkenet. Den kvalmende sommervarme har lagt sig som en kvælerslange på min krop og hver nat er en kamp for overlevelse! Jeg er lige vendt hjem fra Lalandia – Alle børns drøm, enhver fars mareridt!  Nej det var faktisk slet ikke så slemt. Aktiv ferie som jeg vælger at kalde det, har givet et indblik i mine fremtidige ”ferier”. 4 dages fuld galop. Dagene lagde vi ud med morgenture i vandlandet, der bød på alverdens aktiviteter og herefter en helt krudtet af Vilja til en…

Tiden flyver hurtigere end jeg magter det. Det har den gjort i et godt stykke tid nu. At Vilja blev 2 år i går er fuldstændig godnat, for jeg er sikker på at hun var en baby for et par dage siden.. Selvstændig, stædig, kærlig, sød, et svin, talende, pludrende, løbende og fuldstændig eminent til at gøre mig gråhåret, det er min datter, på nu 2 år. Tæt familie var kommet fra nær og fjern, for at fejre Vilja i den orkan dagen bød på. 12 gæster kom til ballet, til et virvar af gaver, et støj niveau der ramte richterskalaen, hjemmebagte boller, lagkage, en helvedes masse guirlander og en rigtig god stemning! Bedstemor fik lokket mig ned på boldbanen,…

Det er sommerferie og det betyder 3 uger sammen med Vilja og Denise. Det er jo alt sammen dejligt, men jeg må indrømme, at der er behov for planer og gøremål, så jeg ikke eksploderer. Jeg troede egentlig, at jeg var bedre til “bare” at slappe af, men jeg har fundet ud af, at når jeg nu alligevel aldrig rigtig kan slappe af, grundet krudtuglen Vilja, så skal der satme også laves noget! Og jeg vil gerne i Tivoli, ikke fordi jeg ved om det er børnevenligt, jeg har bare ikke været der i hundrede år. Men jeg ved at jeg kommer til at fortryde den trillebør af guld de forlanger, hvis Vilja overhovedet ikke synes det er sjovt. Bakken…

For fire dage siden trillede jeg en tur til Sverige med 4 af mine gode venner. En planlagt ferie, men i dagene op til at jeg skulle trille af sted og være væk fra Vilja i hele 4 dage,  begyndte min mave at slå knuder. Jeg har egentligt altid troet, at jeg ville være fabelagtig til en karriere, der krævede at jeg rejste rundt, men de sidste fire dage uden min lille slyngel, kan bekræfte at jeg tog helt og aldeles fejl! Turen inkluderede selvfølgelig et hav af øl og sprut, og at tiden gik umådelig hurtigt. Og på trods af, at jeg egentlig skulle have skrevet en hel del ude i ødemarken, så blev det til 250 omgange matador…

Vi har været sammen i mere end 8 år, og de sidste mange år har der ikke været et sekunds tvivl om, at Denise er den pige som jeg ønsker at blive gammel med. Og jeg har da godt vidst at hun ligeledes ønsker at være ved min side, indtil vi stiller træskoene, men det er altså alligevel med smølfespark i maven, sommerfugle på coke og en stor portion angst, at jeg valgte at gå på et knæ og spørge om, resten af hendes liv havde noget på kalenderen, for hvis ikke, så ville og vil jeg gerne fylde den ud. Det var den sidste dag på Kap Verde og dagen havde været perfekt. Det var den varmeste dag, skyfri…

En duft af frihed, pool, muligvis klor og lyden af små fødder, der løber rundt får mine øjne til at åbne sig. ”OOOOOOOH YEAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA, AFRIKA BABY”!! Jeg kaster lagnet til siden, hopper op i sengen, helt nøgen, halv flagstang og sparker til Denise, der selvfølgelig stadig ligger og snorksover. Vilja bliver lige så begejstret, hopper op på det lille sofabord vi har i den tillæggende stue, tager sine solbriller på og begynder at smådanse. Inden længe sidder vi i en gigantisk kantine og kaster franskbrød, ost og frugt i lange baner, ned i svælget. Det er stadig tidligt og det er faktisk helt sindssygt fucking koldt om morgenen på Kap Verde, trods den lange rejse og det ellers idylliske paradis…

Når man rejser med små børn, er en klapvogn med på rejsen, ganske nødvendig. Derfor havde vi inden rejsen, sørget for at kontakte flyselskabet, angående mulighederne for at få vores klapvogn med på flyet. Vi skulle da bare kontakte Airshells, et firma der låner store nok tasker ud, der kan klare klapvogne, og som samtidig også forsikrer den, hvis uheldet nu skulle være ude. Og det er jo ganske fremragende. Som sådan. Jeg skulle gå ind i lufthavnen, hen til en dør, finde et telefonnummer, der stod på en lille seddel, klistret på selve døren og ringe op til nummeret. Herefter ville der komme en Falck ansat efter 15 minutter og udlevere ens taske. Allerede her, kunne jeg mærke, at…

Flyveturen blev stort set som frygtet, og uden at gå i dybden, så er min holdning til at flyve mere end 3-4 timer med et barn under 2 år, fuldstændig fucking latterligt! Hvem helvede har dog nogensinde fundet på, at et barn kan og skal sidde på skødet på lange flyveture?.. Jeg havde aldrig hørt om det før og jeg brækker mig over at det findes! Og derfor fryder jeg mig over al den juice og mad Vilja formående at plastre overalt på vores flysæder.. Helvede også altså, jeg kan sku ikke engang være på ét sæde alene, uden at brede mine ben til hver side og derved ødelægge alle andres benplads ligeledes. “OG SÅ LAD OS DA LIGE KASTE…