Så kommer fortsættelsen på min Mallorca tur. Du kan læse hvordan jeg næsten blev en del af en “klovn” episode her. Da støvet havde lagt sig og jeg undgik en “klovn” episode på flyet, var det med lettet hjerte, da jeg stod af privatflyet i Mallorca. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig, hvorfor havde jeg dog nogensinde takket ja tak til det her. Jeg hader at flyve, på sådan en, jeg får svedeture og hører mystiske lyde hele tiden, og med de tankebaner min hjerne som regel har, ja så ender jeg altid i de sværeste situationer, lang tid før det overhovedet kunne ske i virkeligheden. Hertil kommer at på trods af, at jeg er en rutineret bilist,…

Jeg er typen, der hader de der “det hele på den halve tid” produkter, men samtidig har jeg altid en overvældende lyst til at afprøve disse produkter, velvidende at jeg så kan modbevise deres latterlige påstande og skrive et rasende læserbrev. Men jeg gider aldrig rigtig gå så langt, betale for produktet og gå gennem hele den proces, bare for at få lov til at skælde ud. Men gennem bloggen kommer der jo altid forskellige muligheder og denne gang faldt muligheden på én af de ting, jeg har gjort allermindst af i hele mit liv. Nemlig vinduespudsning. Det er simpelthen det kedeligste jeg på alle mulige måder kan forestille mig at gøre. Der er altid vand ud over det hele,…

Rædsel. Et ord, der passende beskriver den følelse jeg havde, da jeg vågnede i morges og indså at jeg inden længe skulle stå på et fly med et hav af journalister fra bilverdenen, velvidende at jeg dagene forinden havde haft mit livs værste omgang mavemos. At være højdeskræk, ikke bryde sig særlig meget om at flyve og så samtidig skulle bekymre sig om, at jeg på et upassende tidspunkt melder lugten op af hjemløs, er sgu ikke særlig betryggende. Og alle ved jo, at begynder man først at tænke i de baner, der kan eskalere til det grotesk pinlige, ja så er man ikke langt fra mål. Jeg bliver mødt med smil og lidt forundring over min tilstedeværelse, da jeg…

Når det ikke er den gamle etbenede satan, bedre kendt som “the manflu”, der rumsterer inden for vores fire vægge, ja så er det satme da lige den døgnåbne diarre og opkast kiosk fra Roskilde. Amen for helvede, hvor er jeg træt af at være syg.. Fuldstændig nedlagt som det lette bytte, jeg tilsyneladende er for disse sygdomme som min datter i øjeblikket hyppigt indtager og med et fælt grin overdrager til mig. Forskellen er bare, at min datter er en tough lille satan og jeg er til udsalg i Netto, når det gælder sygdom. Vilja melder bare lidt pubad og opkast op i ny og næ og så putter hun sig ellers ind til mor med et fredeligt blik….

For et par uger siden skulle jeg op på jernhesten og over til træning. Til min store overraskelse stod cyklen ikke hvor den plejede. Jeg havde ellers kun haft svinet ude en enkelt gang, siden jeg hev den frem fra vinterhiet og efter en lang ransagning var sagen klar. Min cykel var blevet stjålet. Formentlig af en østeuropæisk højtstående mafia for jernheste, eller måske bare et beskidt menneske uden omtanke. Hvem end det var, så ønskede jeg dem et evigt liv med cykelture uden saddel. Nu er der gået et par uger og jeg har lagt mit had lidt på hylden, taget bilen i stedet eller gået de steder jeg nu skulle hen, eftersom jeg ikke lige har haft mod…

Vilja har fundet ud af, at hun har knæ. Knæ som er utroligt effektive, når de sammen med de resterende dele af kroppen arbejder sammen for at komme fra punkt til “NEJ VILJA IKKE DER!” Jeg nævnte i sidste indlæg, at der var fart over feltet, men det har altså taget fuldstændig overhånd nu. Med dejlige kommentarer om, at det kun vil blive værre, er jeg på udkig efter en spændetrøje og mundkurv til min datter. Samtidig er hendes babystol fra Nomi, nu blevet et transportmiddel frem for et sted jeg kan placere hende, velvidende at hun bliver siddende. Men ak. Hun hopper da bare op og ned som en sindssyg, i bedste “hejhej vi ses” og så flyver stolen…

Det er en klassisk sætning som de fleste forhåbentligt kan nikke genkendende til, i hvert fald i storbyen, jeg kender ikke de mere bondske forhold og pigers holdning til nummer to og en god snotter i vejkanten. Men om end ikke andet så er Vilja altså fra storbyen, født og “opvokset” og er du så fucking færdig, hvor kan den pige spytte. Hun spytter når hun prøver at sige “momamamaar”, “phhhhaaaaa”, når hun griner, græder, leger, spiser, hopper, sover, ligger.. Ok måske ikke når hun sover, men så helt sikkert sekundet hun vågner. Siger mor og far “nej”, så spytter Vilja i vilden sky. Siger mor og far “ja”, ja så spytter Vilja også! Hun er indbegrebet af en beskidt…

Det er så meget sjovere at lege med Vilja efter hun er vokset og kan forstå sammenhænge, kravle og holde fast i alle kanter og rejse sig op. Ja ihhh, hvor er det blevet sjovt! “Nej, Nej, nej!” For når man bor i en etværelses, tre mennesker, er det fuldstændig fucking ligegyldigt, hvor mange ting man fjerner eller siger “nej det må du ikke Vilja”. Der alligevel en ny ting hun enten kan vælte ned fra, klemme sine fingre i eller noget hun kan proppe i kæften. Ergo er det nu et hundrede procent umuligt at efterlade hende i mere end tre sekunder ad gangen herhjemme. Stikkontakt? I munden. Ledninger? I munden. Skuffer? Åbne, hive alt ud og klemme sine…

  På trods af, at der er meget om ørerne lige i øjeblikket med henblik på salget af vores lejlighed, finde et nyt sted at bo, købe, leje, røve? Inde eller uden for byen og genliste Vilja i nye institutioner uden fysisk at have besøgt det sted, der skal passe på min prinsesse i dagtimerne.. Der er rigeligt på tallerkenen og jeg vil rigtig gerne fortælle på både godt og ondt, men der er bare et par ting, der skal falde på plads, så jeg med større ro i filteret kan bringe jer helt ind under huden igen. Men jeg savner tasterne, jeres kommentarer og derfor skal jeg nok spænde hjelmen ordenligt ind og skrive lidt mere! Men nok om…