På trods af den umanerlig flotte præstation jeg dukkede op med i går, ved at sætte 5 knager op i gangen, så føler jeg altså at tid, efterhånden er gået uhyrligt op i pris. Der er jo ikke tid til noget som fucking helst, med mindre jeg planlægger hver eneste dag som en militærøvelse med armstrækker straf per sekund for sent. Og det magter jeg måske to gange på en måned.. Jeg vil så meget, så fucking meget. Jeg vil arbejde, mere end de otte-ni timer jeg er væk dagligt, fordi jeg godt kan lide det. Jeg vil samtidig ikke undvære min familie, træning, venner, hyggetid, serier, biografen, brunch og listen fortsætter ud i det uendelige.. Men det eneste jeg…

Så kom turen til at jeg skulle aflevere Vilja i vuggestuen. En dag jeg har glædet mig til og samtidig frygtet mere end en for hurtig zippet lynlås i farten, på en regnvejrsdag. Viljas cykelhjelm har efterhånden været på vej en måneds tid, så på trods af min 2 timers lange kamp for at få sådan et lortesæde til at sidde fast på min morfarraket, endte vi i en gåtur med cyklen derned. Morgenen var gået godt, havregrøden var blevet slynget ned, en slurk vand ligeså, tænderne børstet, madpakke husket og det rette kluns til vejret lagt frem. Der var lagt an til en fabelagtig start på dagen. Men jo nærmere vi kommer Solen, som hendes vuggestue hedder, desto mere…

Tak for de mange kommentarer til konkurrencen, det er da fedt at se, at mange af jer gerne vil vælte jer i V6 fremover. Søndagen er over os og jeg håber I har haft en fabelagtig weekend. Min er gået med at arbejde, arbejde og arbejde. Der er blevet tygget godt med V6, så kaffeånden ikke fuldstændig overtog mig. Jeg skylder den lille familie en ordentlig omgang krammere og takeout i aften! Samtidig starter Denise på arbejde i morgen og stjæler derfor bilen, så min blegfede krop skal atter op på den gamle jernhest. I det mindste har jeg godt med tyggegummi til at holde mig med selskab på de regnfulde stier. Hjulet var selvfølgelig fladt, og bremseren virkede overhovedet…

I samarbejde med Telenor. Et emne jeg tror langt de fleste mennesker har en holdning til. Nogle mere aktivt end andre. I dag kan vi næsten ikke opleve, uden at tage et billede. Faktisk er der vel næsten en tendens til hellere at ville ødelægge et øjeblik, hvis kameraet ikke lige er indenfor rækkevidde end at nyde, hvad end øjeblikket lige bød på, fordi det jo kan være lige meget, hvis det ikke foreviges i en uendelig lang perlerække af usb stiks. Og inden man er klar, er det overstået og så står man tilbage uden at have oplevet øjeblikket, eller et billede til at dele på de sociale medier. I al hast forsøges øjeblikket at genskabes, men som oftest…

Efter endt arbejdsdag har jeg efterhånden fået til vane at sætte mig i sofaen, slå benene op i et par minutter og nappe en kold øl. Jeg har først nu opfanget den kliche jeg er, efter Denise nænsomt mindede mig om, at jeg er starten på en middelmådig film, hver dag. Jeg triller på arbejde ved 7 tiden, kommer hjem ved halv fem tiden, fuldstændig smadret, leger med Vilja en times tid, slår sten saks papir om hvem der laver aftensmad, rydder op efter den tsunami Vilja efterlader og afventer det daglige aftenbad Denise giver Vilja. Ved 20 tiden sover Vilja så endelig og så starter forberedelserne til næste dag. Om det er indkøb, regninger, madpakke, posthuset og så videre….

Indlægget er sponsoreret af V6 Jeg står ofte op alt for sent. Det er altid en wrestling match med dyne, mit vækkeur og Vilja, før jeg står på begge ben. Og når jeg så er oppe er jeg tvangsindlagt til et bad, ellers ligner jeg klokkeren fra notre dame, med pukkelryg, affaldscontainere under mine øjne og en ånde der skriger “friendzone”. Sidstnævnte måske fordi jeg æder meget hvidløg og andet kræs som ikke understøtter god ånde alt for vel. Og alle tre ting er jo hovedrystende hver dag, fordi jeg hader at gå i bad, eller badet er vel egentligt ok, men at tørre mig, skrabe vand fra væggene, sætte hår, creme og så videre.. Jeg er jo efterhånden en…

Så skete det uundgåelige. Det næsten utænkelige, og så alligevel ikke. Min datter bliver 1 år i dag. Dagen startede med, at jeg blev vækket kl 5 i morges af lillemor, som havde meget travlt med at flyve op, ud i køkkenet og i gang med den helt store forberedelse af frugtskåle til vuggestuen, boller i ovnen og borddækning, skrive en roman af et fødselsdagskort til Vilja og finde prinsesseklunset frem. Jeg havde været til middag den foregående aften og først ramt lagnerne ved 02:00 tiden, så den bratte ”god morgen” fra mine piger kl. 5 i morges kom som et smølfespark i kartoflerne. Ubehageligt. Jeg magtede hverken til eller fra, men alligevel fik jeg møvet mit dinglende hoved op…

Jeg har ofte talt om, at jeg læser mange blogs, så jeg vil da lige dele hvilke blogs mine øjne har trillet ned over i dag. Jeg startede min tour i dag ved at misklikke på et link og endte hos Fielaursen. Efter at have læst en smule, er det en fejl jeg forhåbentlig ikke laver igen foreløbigt.. Sikkert en sød pige, men hun virker helt væk.. Rejsen tog mig til Nutidensmor, som jeg ikke hver dag, men til tider nyder at følge med hos. Hun har et rigtig fedt indlæg omkring Instagram, deling med mere, der fik mig til at tænke og ændre på et par privat indstillinger. I kan læse det HER. Så ved jeg ikke hvorfor, at jeg…

I ny og næ tænker jeg over hvordan denne her blog kommer til at påvirke Vilja i fremtiden, Denise og mig selv. Jeg har aldrig rigtig skrevet om det, fordi det er løse tanker og svært rigtig at forholde sig til. Men nu er vi en del, der har takket ja til et samarbejde med Telenor i en kampagne, der netop sætter spørgsmålstegn omkring børns velbefindende på sociale medier, uden at de har et valg. Så hvordan forholder jeg mig til blog, uden filter og Vilja? Here goes.. Siden jeg startede bloggen i august sidste år har jeg faktisk ikke mødt særlig mange ubehagelige kommentarer eller lignende, på trods af mine mange indlæg lige fra at være tyk, arbejdsløs, en…

Jeg havde endelig besluttet mig for, at det nu skulle være, igen. Efter lang betænkningstid og tvivl med meget mere, havde jeg booket mig ind på Crossfit Copenhagens opstartsforløb i Vanløse. Faktisk det sted som Helse Matilde også startede op, du kan læse hendes eventyr ”her” Da jeg mødte op, var der ingen i deres reception, men det vidste jeg godt, for jeg havde forhørt mig inden, på hovedkontoret og fået fortalt hvor fedt det nok skulle blive i aften. Flyvende ind i centeret i god tid, solen skinnede og musikken spillede max derinde. En god stemning fra start, og jeg trillede uden tøven ned i salen og forhørte mig om ”game” planen for nye hold. Den unge herre forklarede…