Det sker, at jeg til tider bliver for ivrig, mister tålmodigheden eller bare er en smule stærkere end jeg lige regner med, i hvert fald for en baby, min baby! Vilja er efterhånden blevet super dygtig til både det ene og andet og der bliver øvet på maven, der bliver holdt savle konkurrencer og på det seneste øver vi “lad os se om far gir op i dag, hvis jeg hyler fyrre minutter non stop?”. Det kan også være, at sidstnævnte kategori ligger til grund for hvad dette indlæg egentligt handler om.. At blive skubbet. Forleden sidder Denise og Vilja på legetæppet og giver den fuld gas med gummigiraf i hånden, Peter Plys i kæften, savl ned ad hagen og…

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg har været til koncert. Jeg stoppede lidt med koncerter og festivaler for en del år siden. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg elsker at være til koncert, specielt når dem der spiller også er lidt rå. Det er vel bare gledet ud i sandet, gætter jeg på. Derfor har jeg så kæmpe optur over, at jeg har fået lov til at komme med til D-A-D koncert i Ballerup Super Arena den 15. november. Når man får stukket en dejlig uventet mulighed i snuden, så er det bare om at fucking tage den før baby, kalender og Denise lige godkender! Da jeg fik, at vide at jeg kunne komme ind og se dem spille…

Jeg aner aldrig hvad der er i fjernsynet, det er tilfældighedernes fest, men i ny og næ er jeg fucking heldig, fordi der fanger jeg Tomgang. Jeg ved ikke om i har set comedy serien Tomgang med Mick Øgendahl og Rune Klan, men holy fucking shit, hvor får jeg min griner på i deres eventyr fra kiosken! Selvfølgelig er der altid scener, hvor jeg tænker; “har i tænkt den her igennem drenge, eller bare spist en ordentlig omgang jord og så bare kørt fuld filliongongong?” Men det må jo forventes af alt comedy, ikke alle er enige og ikke alting kan være tåresprudlende sjovt. Men for det meste, så er Tomgang en af de få danske comedy serier jeg syntes…

Jeg har talt en del om sutter herinde efterhånden. Her kan du læse et tidligere indlæg omkring sutten. Det er kørt fra mine syge frustrationer og frygt for at have en sutteinvalid og motorisk udfordret datter, eksplosioner ved at købe tyve forskellige sutter, der var fuldstændig uduelige, til den fuldendte glæde da jeg fik min datter på film, i god stil, fuld bevidst om hvor hendes små hænder var, sutten sat på plads og åben mund, klar til at høste den længe ventede succes. Det er ikke en mærkelig størrelse, den stolthed jeg følte, det var den helt rigtige størrelse, en glæde der strømmede gennem min krop og et smil bredere end Denises mave, da hun var gravid. Jeg er…

Jeg har været alene med Vilja den sidste halvanden time. Det elsker jeg som regel, fordi jeg føler jeg har styr på min lille datter og hendes ellers utydelige signaler. Men af alle dage valgte Vilja at tage det næste skridt , skridtet der udelukkende går ud på at fucke med mig så længe som overhovedet muligt. Hun sidder på mig, dynen let viklet rundt om hende, tør hagesmæk og er lige blevet skiftet. Mor triller ud ad døren og de næste fem minutter er ren fryd og gammen. Så begynder det stille og roligt, lidt tud, lidt bedrøvet ansigt. Jeg melder selvfølgelig en sut, en bid giraf, en nusseklud, kanin, sang uden nogen rigtig tekst og store smil. Altså…

Denne weekend har været præget af dovenskab. Jeg besluttede mig for, at vi skulle ud til min kære moder og spendere et par nætter her i weekenden. Det er lidt ligesom at komme i sommerhus, når vi besøger min mor, fuld opvartning på mad, slik og is. Det var lidt en fuld sukker opladning, før vi gik denne mandag i møde med håbet om at kunne undvære sukker, samt fedt , starte på en frisk og være rigtig sunde. “Hahahaha” som om det skete! Som altid, så starter dagen godt ud, vi smiler begge to, vi får virkelig givet den gas hen af formiddagen, men så rammer klokken seksten showet. Typisk sidder jeg med en kop lunken kaffe uden sukker…

Jeg var i Lyngby storcenter i går og på trods af, at jeg var rimelig fucking sikker på, at det blev en katastrofetur grundet efterårsferien, så havde jeg da lige glemt, hvor vi befandt os. Nemlig, der hvor de fleste børnefamilier er ude og rejse, når det bliver ferie. Og hvis den ikke lige gav sig selv, ja så mente jeg, at vi i går handlede i de rige menneskers kvarter, hvor den uendelige mængde stationcars bærer mærket Audi og Sticks n sushi stikker flere take-away bokse ud end shawarmaer på Nørrebrogade. Jeg undrede mig en del, da jeg så Gant jakkerne trille forbi mig i centeret med deres børn, for hvor der ellers plejer at være et lille velsoigneret menneske…

Jeg hører ofte om hvordan enten far eller mor går glip af diverse ”barnets første”. Jeg er da overhovedet heller ikke i tvivl om, at der nok skal komme nogle af disse, som enten jeg selv eller lillemor går glip af. Men ikke denne gang! I går, for første gang nogensinde, havde Vilja sig sådan en optur under sessionen på legetæppet med mor, far, Peter plys og resten af slænget, at hun simpelthen ikke kunne holde det tilbage, da mors vidunderlige stemme kastede de gyldne ord ud i rummet: ”Heeeeeeeeeeeeej Vilja”.  Et allerede stort smil blev endnu større og Viljas mund begyndte at vibrere og ud kom det dejligste klukkende lille grin. Den lille charmetrold lagde mig fuldstændig ned, hvordan…

Mine tanker et par timer inden jeg skulle ned på McDonalds i formiddags gik nogenlunde sådan her.. “Fuck my life, hvorfor sagde jeg ja? Jeg elsker at gemme mig bag skærmen og stikke svinere ud, hvad laver jeg? Hvem fanden gider stikke ud til en totalt ukendt tosse? Så skal jeg møde verdens mindste menneske, Mascha Vang, mon det er flovt, jeg ikke rigtig har nogen ide om hvem hun er? Må hellere google, nå ok, mest googlede menneske i DK skriver hun på insta. Der gav jeg da lige +1 til hendes konto i migmigland”. Nå men hun ser da flink ud og Rikke May, som jeg skal stå sammen med, har jeg jo mødt et par gange før…

Ja jeg ved det. I lang tid har jeg prøvet på at stoppe mine ture til Maccen og bedst som jeg har fået styr på mit  savlende fjæs hver gang  jeg indånder de gule buers markante duft, så bliver jeg revet tilbage i den vidunderlige verden af alt for mange kalorier! Men i det mindste er denne gang lidt særlig. Jeg har nemlig sagt ja til at stå bag disken på McDonald’s på Falkoner Allé, lige overfor Frederiksberg Centeret, i en times tid. Det har jeg fordi, på trods af de uendelig mange klagesange om McDonald’s som jeg sikkert kunne grave mig frem til, så har jeg valgt at fokusere på de fede ting de gør. En af dem er…