Jeg bliver vækket med en fodflad..

Ja, Vilja sover jo gerne mellem os om natten, fordi jeg tydeligvis ikke har formået at jage alle monstrene væk fra hendes tremmeseng. Vi købte den ellers ny, grundet frygten for at gamle monstre stadig hang i krogene og skulle fucke med Viljas drømme. Men ej har det hjulpet, nattens mørke væsner har gjort det helt umuligt at få Vilja til at sove der i mere end et par timer af gangen.

Ergo sengen. Nu er problemet bare, at min datter har en ubøjelig trang til at vågne flere gange om natten med forskellige variationer af råb og skrig. For så lige at afslutte min manglende søvn kl. 06:00 med at puste mor i hovedet samtidig med, at jeg på skift får begge hendes fødder direkte smækket ned i skærmen.

“Nåååh, men det er jo bare babyfødder, de er jo bløde”.

Nej, det er de så overhovedet ikke. Det er som at blive gennemtævet af to små fastelavnskøller, mens man fortvivlet prøver på at få lukket øjnene bare et par minutter mere.

Jeg er så uendelig glad for, at jeg dokumentere denne tortur jeg er vidne til i øjeblikket, fordi så vil samvittigheden overhovedet ikke være til stede, når jeg i fremtiden står med pot og pande, is spand og en megafon på hendes værelse 2 timer efter hun er drattet omkuld i sofaen grundet en teenage bytur.

“BARE VENT DIG VILJA, JEG SAMLER SKYLDERE IND NU!”