Blog, barn og uden filter på sociale medier..
I ny og næ tænker jeg over hvordan denne her blog kommer til at påvirke Vilja i fremtiden, Denise og mig selv. Jeg har aldrig rigtig skrevet om det, fordi det er løse tanker og svært rigtig at forholde sig til. Men nu er vi en del, der har takket ja til et samarbejde med Telenor i en kampagne, der netop sætter spørgsmålstegn omkring børns velbefindende på sociale medier, uden at de har et valg.
Så hvordan forholder jeg mig til blog, uden filter og Vilja? Here goes..
Siden jeg startede bloggen i august sidste år har jeg faktisk ikke mødt særlig mange ubehagelige kommentarer eller lignende, på trods af mine mange indlæg lige fra at være tyk, arbejdsløs, en mands fødsel, svinere til højre og venstre og meget mere. Derfor har jeg heller ikke, endnu, haft anledning til virkelig at skulle tage stilling til, hvad jeg deler.
Jeg har indtil videre delt grænseoverskridende ting, der er sket i mit liv og selvom pulsen har været maxet ud og hjertet har siddet i halsen da jeg trykkede på “udgiv”, har jeg aldrig fortrudt nogle af dem. Men jeg har heller aldrig udgivet noget jeg ikke har læst gennem minimum 3 gange. Fordi, det er så fucking vigtigt for mig, at jeg kan stå hundrede procent inde for mine skriverier. Det er måske også derfor, at jeg ikke har mødt den strøm af direkte ondskabsfulde kommentarer som jeg til tider ser hos mine kvindelige kollegaer.
Begyndte jeg at få kommentarer omkring min manglede evne til at være en god far eller lignende, ville jeg måske skrue ned for delingen af mig og min datter. Men jeg har været så heldig, at langt størstedelen af jer derude, der fortsat gider at læse med, kan følge min ofte lidt grove humor og prøver ikke at misforstå, bare for at råbe op. Det elsker jeg jer for!
Så hvad deler jeg ikke? Det skal lige noteres, at jeg som udgangspunkt ikke tager så mange billeder af Vilja, det er Denises afdeling.
Nøgenhed. Det er mig en gåde, at andre mennesker gør det. Jeg er udmærket klar over at børn er helt vidunderlige naturel, men internettet er et svin og billeder kan ende forkerte steder og bare tanken om at et forkert billede florerer forkerte steder på nettet, af min datter, gør at nøgenhed er et hundrede fucking procent nogo!
Bliver Vilja påvirket i fremtiden, grundet bloggen?
Ja det gør hun måske. Men jeg håber, at hun kan se humoren og alvoren samlet i et online univers som alt sammen bunder i hendes mor og fars utømmelige, frustrerede og fuldstændig grænseoverskridende kærlighed til hende. Derfor er det også vigtigt, at mine indlæg altid er godkendt af Denise. Det er vigtigt at vi begge to er enige om, at det er en unik og smuk ting at have en online dagbog af vores lille familie. Og får Vilja bare et gram af humor indenbords i sin opvækst, så er jeg helt sikker på, at hun engang vil få sin helt egen griner på, når hun læser om starten på sit liv, hendes vidunderlige mor og sin helt fucked up far.
Jeg vil gerne afslutte med at give et par råd omkring deling af billeder på diverse sociale medier.
- Lad være med at lave en hær af hashtags på instagram. Den desperate undertone af “opmærksomhed ønskes” er patetisk.
- Brug filtre, alle elsker filtre!
- Køb en Royal Copenhagen tallerken, en grim træ abe, lidt jordbær og youghurt. Miks det hele sammen på et billede med filter, og smæk et opkastfremkaldende ordsprog ind i teksten til billedet som; “we live until we die”.. Voila du har lige vundet Instagram. (Den er god nok).
Sidst men ikke mindst så..
Kører der lige nu en weekendudfordring hos Telenor; “vis din familie som du selv vil”. Du kan deltage ved at poste et billede i kommentarfeltet eller via Instagram med #TelenorsFotoskole #WeekendUdfordring. Præmien er en familie fotosession med fotografen Céline Hallas + at dine billeder bliver næste uges coverbillede på Telenors Facebookside.
Desuden er der gode råd, tips og tricks på Telenors Facebookside helt til uge 30 som helt sikkert kan give dig en hånd med at lave nogle federe billeder i fremtiden.
I samarbejde med Telenor
Er du svedt vi er mange der har takket ja til Telenor kampagnen! Men det er jo også et sindssygt spændende emne. Jeg har fra day one kunne læse din grove humor/sarkasme mellem linierne og jeg er sikker på, at Vilja sagtens kan se det sjove i alt det skrevne mår hun bliver større og mærke kærligheden. Jeg gør præcist som dig: får den næstkommanderende til at læse svineriet igennem og godkende, samt læser mine indlæg igennem til det når OCD niveau. Men sådan er det når man ‘råber højt’. Så selvom jeg er i den modsatte grøft og ikke poster billeder eller navne på mine børn, så ser jeg stadig din blog som meget sober (når du har far-hatten på) og god. Klapsalve her fra