Spørg mig én gang til..

Småt, godt og fucking fantastisk..

5godeting

Jeg bor som sagt småt, men det skal slet ikke lyde som om, at jeg ikke er på toppen på grund af det. Derfor har jeg lige kastet mig ud i en lille top 5 af kæmpe opture ved at bo i en etværelses på 38 m2 med kæreste og barn.

1. Nipsting. I mit daglige feed på diverse blogs, Instagram og Facebook ser jeg nips, fedt nips, grim nips, ligegyldig nips og direkte afskyelig nips. Jeg ser rigtig meget Royal Copenhagen nips og overordentlig grim abe-lavet-af-træ nips. Men før jeg overhovedet kaster mig hovedløs ud i denne verden af nipsgenstande og ruinerer en i forvejen tom konto, så kommer jeg til en glædelig realisering: Der er på ingen mulig måde plads til fucking nips i min andel. Så allerede der er der plus på kontoen!

2. Til gengæld hvis jeg nu havde nips, så ville det aldrig blive væk, ligesom alt muligt andet heller ikke kan blive væk. Jo bevares, ting kan gemme sig, men aldrig rigtig blive væk.

3. Rengøring er heller intet problem! Det tager 30 sekunder at støve af, 2 minutter at rydde op, 5 minutter at støvsuge, 10 min at vaske gulv, som sammenlagt giver 2 timers god samvittighed, ja så er alt ting jo fuldstændig kaos igen, men så er det jo superfedt at jeg kan gentage trin 3.

4. Taletid, du kan ikke undgå at tale sammen HELE tiden. Jeg er så velsignet, at jeg aldrig er alene, aldrig ensom, jeg har altid min kære ved min side, vågen, sovende, træt, i køkkenet, på kummen… Neeeej der gemmer vores ene dør sig jo, ud til kummen. Men kan jeg så ikke finde Denise, ja så ved jeg da i hvert fald hvor hun er. Sammenhold på højeste plan!

5. Huslejen. Den er helt enormt lav! Og det er jo superfedt. Det er kun på grund af, at det er en urimelig dyr andel, at jeg betaler samme pris som en 3 værelses luksuslejlighed på Frederiksberg!

“Fuck hvor er det fedt at være mig!”

12 kommentarer

  • FANTASTISK blog. Intet mindre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg bor også sammen med min kæreste på hele 39 m2. Dog uden barn, så vi burde måske ikke brokke os over pladsmanglen! Tak for at give mig et mere positivt syn på det haha 🙂

    Elsker din hudløst ærlige blog, har i hvert fald grinet mange gange. Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Fedt 🙂 Du bliver dog nødt til at revidere tiden på oprydningen, når baby bliver lidt ældre! Det er helt utroligt, hvor meget legetøj man kan skovle ind i en lille lejlighed;-)
    Men fedt med en liste over alle fordelene – vi skulle da aldrig være flyttet til noget større:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha!! Fantastisk med det positive syn på tingene. Vi boede i en to-værelses med min søn de første par år, hvislket jeg syntes var trangt. Men der havde jeg vist ikke noget at brokke mig over 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lovisen

    Er ret ny her, men er vild med dine indlæg.
    Synes selv jeg bor småt, og det er jeg så glad for, og det er et meget bevidst økonomisk valg. Ville ikke gide at smide hele min løn til mursten…. men ok har 85 km2 til mig og 2 snart teenagedøtre, så SÅ småt er det selvfølgelig heller ikke…
    Tak for nogle fede grin..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica

    Jeg bor selv i en 1-værelses på 38 m2, og min kæreste er her fra fredag morgen til mandag aften, inden han tager mod Holstebro for at arbejde. Og JEG synes det er hårdt – primært fordi jeg ikke har plads til mit tøj i det meget lille skab med få hylder. Måske har jeg for meget tøj og går for meget op i den slags, eller også er det din kæreste, der ikke har ligeså meget tøj som mig? Hvordan får I gemt jeres tøj, så det ikke bare står i de afskygelige blå IKEa-poser? Og har i plads til en opvaskemaskine? Jeg har ikke, og jeg L-I-D-E-R. Nu kan Hr. mand så heller ikke finde ud af at lave mad, og han holder sig faktisk også helst helt væk fra køkkenet, selvom jeg ihærdigt prøver at lokke ham derud. Men vi er kun to mennesker – og den opvask tager livet af mig … Hvordan gør I det?! Og med et barn også..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Plads til tøj? Hahahaha min kæreste er storbruger af Trendsales grundet pladsmangel. Men vi deler vores tøj op i sæsoner og ligger resten i kælder så der er plads til de forskellige sæsoner. Når det er sagt, så er der slet ikke nok plads, overhovedet! Opvaskemaskine? Hahahaha jeg har haft vaskemaskine 1 gang i mit liv, i små 2 år.. for ca 10 år siden.. Fuck hvor jeg savner den! Så nej den står på manuel opvask hele tiden, og ja vi bruger et vaskeri. Vi har også rigtig mange IKEA poser med tøj og andet.

      Vi laver aftensmad hver dag sammen, det er blevet en god vane.

      Vi har levet sådan her uden baby i 6+ år og på trods af vi drømmer om mere plads, så ved vi ihvertfald at det kan aldrig blive mindre, og at vi hører sammen.

      Du skal nok klare den, men tud, raseri og frustration er tilladt! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørg mig én gang til..