Vuggestuer og ventelister
Vi er stort set ikke kommet ind ad døren med vores nyfødte baby, før vi får beskeden om, at det er meget vigtigt at skrive os op til 2 forskellige vuggestueventelister og/eller finde en dagplejer. Der er jo så meget kø, at man typisk ikke kommer ind på sine valg..
“Nå jamen så kan det vel være fuldstændig fucking ligegyldigt om jeg skynder mig..”
Skal det være økologisk? Skal min datter fejre fødselsdag i vuggeren med gulerødder, agurker og saftevand uden saft, fordi det hele er så sundt? Det er jo fedt nok, at hun starter livet sundt, men havde min mor gjort det samme ved mig i en ung alder, så havde end ikke Poseidons vrede kunne holde mig tilbage fra at blive ungdomskriminel og starte mit eget imperium af vingummibamser og rød sodavand. Nej det er sgu nok meget godt, at mine idealer ikke bliver overført til mit barn, den byrde må jeg sgu selv ligge og rode med. Dette er blot et af de mange spørgsmål jeg døjer med.. Skal det være udflytter eller er det først i børnehaven? For fuck sake, skal det være idræts vugger, måske sang og bløde værdier eller kæft trit og retning, eller, og, eller.. og fem tusinde andre i bund og grund totalt ligegyldige ting. Men af uransagelige fucking årsager bilder jeg mig selv ind, at det betyder noget.. Og mens man sidder med fedtet hår, blodskudte øjne og et kaffedrop direkte i pulsåren, i sin intense research finder man ud af, at det altså er NU! Ellers kommer baby slet ikke nogen steder. I vild panik ligger jeg al fornuft til side og kaster mig ud i en omgang “ogger gokker gummiklokker” forfulgt af “sten saks papir” og det er først efter, at vi har ladet en terning beslutte starten af vores babys liv, at jeg rent faktisk får tid til at gå i dybden med mine valg..
“Mini Ajax, du lød jo ganske god, godt valg! Idrætsvugger, samme værdier som alle andre, men hvad? Ah, du er nabo til Vester fængsel og socialt belastet boligbyggeri. Stærkt! Det giver jo slet ikke grund til bekymring… Fuuuuuck!”
Her 6 uger efter, har vi skrevet hende op til et par vuggestuer, men det var da kun på baggrund af gode råd fra andre mødre, veninder og en lille omgang google. For ærlig talt, så har der ikke været meget information omkring det, at skulle vælge en fucking vuggestue. Men det skyldes måske, at det er totalt lige meget, da man alligevel ikke kommer ind på sine valg? Jeg kan kun knibe en tragikomisk tåre ud af min øjenkrog, hvis det virkelig kan være rigtigt..
Ååååh det er også kampnederen at skulle igennem det valg, og så endda så tidligt! Man kender sgu da knapt nok sit eget barn! Jaix! Har været igennem rumlen 2 gange, og det ender på en eller anden måde altid godt, uanset om man landede på 1.prioriteten eller ej 🙂 Havde en god stille grineren over dit indlæg og kom til at tænke på en bog af den amerikanske komiker Jim Gaffigan, jeg er ved at læse. Den hedder “Dad is fat”. Den er proppet med ærlig snak om faderskab. Han har 5 børn og bor i en 2 værelses i New York. Da de netop havde fået deres 4. barn, blev han spurgt, hvordan det var nu at have 4 børn. Til det svarede han (kongeagtigt og spot on selv for e førstegangsforælder): “Imagine you’re drowning, and then someone hands you a baby”.
Den følelse kan man da godt nikke genkendende til i ny og næ ikk’ 😉
God søndag!