Fuck hvor er vi bare fede sammen!

Vuggestuer og ventelister

Vuggestue

Vi er stort set ikke kommet ind ad døren med vores nyfødte baby, før vi får beskeden om, at det er meget vigtigt at skrive os op til 2 forskellige vuggestueventelister og/eller finde en dagplejer. Der er jo så meget kø, at man typisk ikke kommer ind på sine valg..

“Nå jamen så kan det vel være fuldstændig fucking ligegyldigt om jeg skynder mig..”

Skal det være økologisk? Skal min datter fejre  fødselsdag i vuggeren med gulerødder, agurker og saftevand uden saft, fordi det hele er så sundt? Det er jo fedt nok, at hun starter livet sundt, men havde min mor gjort det samme ved mig i en ung alder, så havde end ikke Poseidons vrede kunne holde mig tilbage fra at blive ungdomskriminel og starte mit eget imperium af vingummibamser og rød sodavand. Nej det er sgu nok meget godt, at mine idealer ikke bliver overført til mit barn, den byrde må jeg sgu selv ligge og rode med. Dette er blot et af de mange spørgsmål jeg døjer med.. Skal det være udflytter eller er det først i børnehaven? For fuck sake, skal det være idræts vugger, måske sang og bløde værdier eller kæft trit og retning, eller, og, eller.. og fem tusinde andre i bund og grund totalt ligegyldige ting. Men af uransagelige fucking årsager bilder jeg mig selv ind, at det betyder noget.. Og mens man sidder med fedtet hår, blodskudte øjne og et kaffedrop direkte i pulsåren, i sin intense research finder man ud af, at det altså er NU! Ellers kommer baby slet ikke nogen steder. I vild panik ligger jeg al fornuft til side og kaster mig ud i en omgang “ogger gokker gummiklokker” forfulgt af “sten saks papir” og det er først efter, at vi har ladet en terning beslutte starten af vores babys liv, at jeg rent faktisk får tid til at gå i dybden med mine valg..

“Mini Ajax, du lød jo ganske god, godt valg! Idrætsvugger, samme værdier som alle andre, men hvad? Ah, du er nabo til Vester fængsel og socialt belastet boligbyggeri. Stærkt! Det giver jo slet ikke grund til bekymring… Fuuuuuck!”

Her 6 uger efter, har vi skrevet hende op til et par vuggestuer, men det var da kun på baggrund af gode råd fra andre mødre, veninder og en lille omgang google. For ærlig talt, så har der ikke været meget information omkring det, at skulle vælge en fucking vuggestue. Men det skyldes måske, at det er totalt lige meget, da man alligevel ikke kommer ind på sine valg? Jeg kan kun knibe en tragikomisk tåre ud af min øjenkrog, hvis det virkelig kan være rigtigt..

26 kommentarer

  • Ååååh det er også kampnederen at skulle igennem det valg, og så endda så tidligt! Man kender sgu da knapt nok sit eget barn! Jaix! Har været igennem rumlen 2 gange, og det ender på en eller anden måde altid godt, uanset om man landede på 1.prioriteten eller ej 🙂 Havde en god stille grineren over dit indlæg og kom til at tænke på en bog af den amerikanske komiker Jim Gaffigan, jeg er ved at læse. Den hedder “Dad is fat”. Den er proppet med ærlig snak om faderskab. Han har 5 børn og bor i en 2 værelses i New York. Da de netop havde fået deres 4. barn, blev han spurgt, hvordan det var nu at have 4 børn. Til det svarede han (kongeagtigt og spot on selv for e førstegangsforælder): “Imagine you’re drowning, and then someone hands you a baby”.
    Den følelse kan man da godt nikke genkendende til i ny og næ ikk’ 😉
    God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er da dejligt at høre. 🙂

      Jo den følelse kan man godt nikke genkendende til 🙂

      ps. Jim Gaffigan er meget meget sjov 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Flyt til Århus, det er meget nemmere herover at finde vuggestue

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SanneO

    Tak for kaffe! At skaffe en ordentlig vuggestueplads i Kbh er Darwinisme i sin reneste form. Ren Afrika!

    Tag det fra én der imod alle odds fik plads i Guldberg på Nørrebro inden banditten var fyldt 1 år.. Pladsanvisningen rådede os straight up til at søge alternativ pasning – i hvert fald i 6 måneder – dette skete helt frem til samme freaking uge som vi pludselig modtog besked om, at vi havde fået “ønskepladsen” ..

    Mit bedste og top usolidariske råd er at bide hovedet af al skam og gå i kamp… Sorry to say men det kan potentielt godt betale sig!

    Og tak for en super blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en jungle!!!! Heldigt at det der med at ha’ fået et barn ikke er angstprovokerende nok i sig selv;)
    Og det er sgu rigtigt nok, det der med at man alligevel ikke får sine ønsker opfyldt. Vi endte med at finde en privat dagpleje. Nu ringede jeg til pladsanvisningen for nogle uger siden for at ændre behovsdatoen til næste sommer – for hun skal ind i den VS for at få plads i den børnehave, som vi ønsker. It never ends! På trods af hun til den tid vil ha’ været skrevet op i 2 år – jeg gentager: 2 år!!! – er vi stadig ikke garanteret en plads.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amen for helvede altså.. jeg bliver rundtosset. jeg håber alting kommer til at gå jeres vej Elisabeth 😉

      Rigtig god aften.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeps, I skal være hurtig ude. Her skrev jeg vores datter op da hun var 2 uger, til en vuggestue. Da vores behov dato oprindte, kunne kommunen kun stille en dagplejeplads til rådighed, med mindre vi kunne vente 3 mdr mere på en tilfældig vuggestue plads.

    Jeg kan huske vi var øv over at blive tvunget til dagpleje, men heldigvis fik vi en tildelt 80m fra vores bopæl og vores dagplejer er verdenes mest fantastiske 😉

    Et tip med på vejen: Hvis I vil have jeres datter i privatskole, så er det også nu I skal skrive hende op.

    Rigtig god søndag aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er pædagog i en integreret institution på Østerbro. Er godt klar over junglen med plads-pladsanvisningen-tvivlen om det rette valg m.m.. Har mange forældre der ringer hver uge med spørgsmål, anmodning om rundvisning m.m.
    It is a jungle! Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi skrev os op på den tættest på, fordi jeg fandt det nemmest i forhold til logistikken, det er altså rart at kunne vælte ned 200 meter væk og hente efter man kommer træt hjem fra job, fremfor også lige at skulle bruge hele eller halve timer på det oveni… Selvom det sagtens kunne tage 3 kvarter at hente sønnen alligevel.. De vil jo ikke altid lige med hjem igen.. Især ikke når der er små motorcykler som de kan stikke af på.. Se mig løbe igennem integreret institution efter en lille bølle på 3 hjul. SUK 😉 Men nu boede vi så heller ikke i KBH så går ud fra det er lidt nemmere i forstaderne 😉 Men det ville jeg nok overveje lidt mere, fremfor nogen af de andre ting som du også vender der 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Skriv hende også lige op til en lejlighed, nu hvor I er i gang. Andet er da uansvarligt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Hagemann

    Få tvillinger – så ka’ du passe dine børn selv og ska’ ikk’ tænke på ventelister og den slags, før du er trææææt af at gå hjemme med krapylerne;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyha, bliver helt svedt ved tanken. Heldigvis har vi lige forladt Kbh og ud i provinsen hvor det ikke er så svært at få en plads. Men held og lykke, håber I får en plads hvor I gerne vil hen, og på et tidspunkt som passer! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gritt

    Bedste råd: Tag det roligt! Efter flere forskellige vuggestuer, dagplejere, børnehaver osv (har flyttet lidt rundt i landet…) så er min erfaring: Det er de voksne, der betyder noget, ikke hverken om det er: øko, idræt, sanse, tumle, udflytter, skov, by, 2 etager, stueplan, stjerneformet eller sandkasserundt. Giver de voksne et knus om morgenen? Må ungerne sidde i bunke på pædagogen mens han/hun læser højt? Tumler de på madrassen? Og er den/de voksne helt cool på snavs på tøjet / leverpostej i mundvigen / snask i håret. Så er det et godt sted!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op hvor er jeg glad for at bo i en kommune, hvor det ikke er hvor lang tid vi har stået på venteliste, der gælder, men barnets alder vi går efter! Jeg kender flere tilflyttere fra KBH og omegn, som har været ved at gå i panik fordi de ikke har fået skrevet lille nuller op til vuggestue/dagpleje inden de blev 3 måneder, for nu fik de bestemt ikke drømmepladsen! Så er det bare rart, at man kan give dem et kram og sige ro på – sådan er det ikke her hvor vi bor… Så jeg føler med jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, provinsen vinder senere i livet 😉

      Jeg håber bare at det hele nok skal gå. og lur mig om det ikke gør 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For vores vedkommende blev det et spørgsmål om logistik og en venindes anbefaling.

    Min mødregruppe har gjort det meget i at besøge forskellige institutioner og følge deres mavefornemmelser

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck hvor er vi bare fede sammen!