Babyer sover meget og Vilja er bestemt ikke nogen undtagelse. Det betyder selvfølgelig også, at hu
Se næste indlæg >
Om at holde fast..
Jeg halter bagud med træningen i øjeblikket og vejret, på trods af, at jeg elsker sne og kulde, har bare meldt en blæsende omgang fucking regn op. Her er hvordan min dag er forløbet indtil videre..
Jeg vågner hen af formiddagen med Denise, der holder Vilja hen over hovedet på mig og jeg mærker hendes savl trille ned ad mine kinder, mens hun smiler over hele femøren. Fedt, top start på dagen. De næste fem minutter går med at planlægge. Morgenmad, pak taske, kys lille mor, børst tænder, sæt hår, husk telefon og så ud ad døren.
Fedt planen er lagt. Så er det bare om at fucking eksekvere. Hopper ud af sengen direkte ud til køkkenet. Og som et fucking lyn fra himlen ramler alt sammen. Der er ikke mere mælk. “SKAT der er ikke noget fucking mælk”. “Men skat du spiste jo otte kilo havregryn i nat, da du ikke kunne sove”. “Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck”. Motivationen er stadig i det yderste lag af bevidstheden, men kampen mod mig selv tabes i takt med, at mine hænder kun finder to skiver for gammelt rugbrød, en kvart æblejuice og lidt hvidløg i køleren.
På trods af, at Irma og Superbrugsen i gennemsnit ligger tyve meter væk, så er tanken om at skulle gå ned ad trapperne, over til brugsen, undgå stoddere (se forklaring her), alt sammen bare for at få en fucking liter minimælk. Jeg magter det bare ikke!
Min krop falder sammen, mit hoved læner sig op af køleskabet og jeg begynder langsomt at realisere, at jeg på ingen mulig fucking måde kommer ned at træne, købe ind eller noget som helst andet i dag.
Så nu står jeg med et større dilemma end ønsket, jeg kommer overhovedet ikke ned at træne, jeg har nada fuck at æde heroppe og jeg ved med sikkerhed, at det eneste, der får mig til at rulle ned i kiosken, er tanken om at rive seks snickers is i træk, mens jeg sidder halvnøgen i sofaen med min fjernbetjening, uldet hår og Vilja på maven!
Fordi i dag er jeg motherfucking DONE!
Det er så hurtigt, at min dag kan svinge fra den ene yderlighed til den anden. Og hvis i ikke kender den følelse, så kan i måske skrive en guide til kaptajnen her omkring det at holde fast!
Åh hvor jeg kender det! 🙂 Det som næsten er endnu værre, er de morgener hvor man virkelig ikke gider afsted, men får taget mig sammen alligevel.. Og så viser det sig, at man bare sku være blevet hjemme.. Som f.eks. Igår, hvor jeg sov for længe, og senere kører for langt med bussen på vej i skole.. Og da jeg så endelig havde fri, pissede det ned i lårfede stråler! Not cool!