Bag låge nummer 19 gemmer der sig..

Julegaver? The struggle is real!

Jul

Jeg mangler en enkelt julegave og den skal købes på nettet. Faktisk har jeg kun gjort mig et enkelt fysisk besøg denne december, fordi gaven til Denise selvfølgelig skal være helt rigtig. Og det er bare nemmere, når jeg har en trunte jeg kan spørge ti tusinde, latterlige spørgsmål, så jeg i sidste ende, både har lært lidt om kvinders syge trang til smykker, samt fået en gave som jeg er næsten sikker på ikke ryger retur. Fordi, gaver der ryger retur er en falliterklæring for mig. Hvorfor? Et, fordi det giver mig et spark i løg posen, om at jeg ikke kender min kæreste godt nok og to, fordi, så har jeg spildt enorm meget af min egen tid og endnu mere af en stakkels ung, forsigtig, men håbefuld sælgers tid. Og på trods af de altid griner af min håbløse uvidenhed, så ved jeg at de tænker, “oh my god”. Men jeg har endnu ikke fejlet og her er grunden!

Denise ønskeliste 2014

  1. En halskæde!
  2. En halskæde, der er dyrere end ønske 1.
  3. Se ønske 2 hvis du ikke har købt ønske 1.

Hertil kommer der så en yderst detaljeret forklaring på PRÆCIS hvordan denne halskæde skal se ud, en instruktionsbog der gør IKEA til skamme.

Så til jer mænd, har i spændt hjelmen ordentligt fast og købt en god gave, eller bare stukket et gavekort ud til Matas? I så fald er i ikke i kridthuset! Til jer kvinder, unge mødre og fagre cougars, har i købt en gave jeres mand ønsker sig, eller er det den samme historie fra sidste år? Du har købt en gave DU syntes han burde ønske sig?

I alle tilfælde så kan i vinde legetøj til de mindste ovre hos Jeanett. Lige her.

12 kommentarer

  • NannaO

    Har købt en riffel til ham. Fordi han har 30 års fødselsdag op til jul. Så jeg har slået de to sammen. Det er lidt fesent, men til gengæld er der ikke noget fesent over en riffel. ALTID give ham/hende/den noget de ønsker sig. Med mindre man har tænkt den geniale tanke. Ellers er msn jo egentlig bare lidt arrogant og bedrevidende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Min søde kæreste har købt stort set alle gaver fra os to til familien, på nettet!!! Åååh det er såååå skønt, så skulle jeg blot i butikker efter 3 gaver…
    Den ene til ham, han ønsker sig skjorter og t-shirts- det får han så tit… Men han ønsker sig også oplevelser, Ala Ferrari tur, oplevelser sammen med mig, teater besøg osv…. Så nu er jeg på nettet for at finde den HELT rigtige oplevelse… Smartbox, bellevue og hvad de andre oplevelses pakker hedder rammer ikke lige den oplevelse som jeg har tænkt han skal have…. Det ender helt sikker med et hjemmelavet og kreativt gavekort, i form af en rebus, et puslespil eller noget i den dur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieM

    Jeg er gået uden om listen og har købt en folkeaktie til Christiania og en “graffiti can’t be stopped”-t-shirt – tror helt sikkert det bringer mig i kridthuset 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    hvor har I købt den skønne julebluse?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nattalie

    Tjek “Månesten” ud. Fine enkle smykker til overkommelig pris. Butik på strædet og webshop. Eller handcraftedcph som laver personlige smykker Denise selv ku være med på at få lavet. Jeg fik fx et derfra med ungernes forbogstav i hvert sit vedhæng, på en kæde. Butik på Sønderboulevard.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme begynder manden til fodbold i det nye år(noget med han har brug for noget mandehørm, så det hele ikke bliver baby/bleer&gylpe snak) 😀 Så jeg har simpelthen købt til den store guldmedalje af fodbold-outfit til ham ! Dog skulle jeg self liiige finde en gave, som ikke står på hans ønskeliste, men som JEG mener han mangler;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min kære mand, er af den type der ønsker sig en hel masse som økonomien ikke helt tillader det. Det han ønsker sig, som jeg den gode frue, går og skriver ned når han tilfældigt skynder det ud i oktober. Det har han selv købt i slutningen af november

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved godt det lige er et par uger for sent, men jeg har være lidt bag ud på bloglovin.

    Jeg troede seriøst jeg var den eneste, i hele verdenen, der gik så meget op i at give noget der ikke skal byttes!

    Jeg kan diskutere for og imod i flere dage før jeg beslutter mig for en gave, og så gør det bare “lidt” ondt hvis den skal byttes!
    Udover det så hader jeg også at bytte julegaver – får mega dårlig samvittighed, og har simpelthen så svært ved at indrømme det, men har aldrig mødt en der har det på samme måde som mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bag låge nummer 19 gemmer der sig..