Der er noget som jeg normalt fortier..

Jeg har desværre mere pli end det ser ud og det betyder at jeg ofte prøver på at svare venligt på spørgsmål eller bemærkninger, som jeg normalt ville melde et par “fuck dig” op på.

1. Du var jo så heldig, du fik jo anbefalinger fra store bloggere fra starten, så du ved ikke hvor svært det er uden..

Typisk holder jeg min indre tordengud i lænker, mens jeg lige synker samtlige bandeord jeg kender og siger; “Ja, det var vel nok heldigt”.

Men så husker jeg lige hvorfor det var, at jeg lavede min blog, grunden til mit alias og prikker idioten på skulderen.. “Undskyld, men nu har jeg faktisk læst din blog igennem, det var svært ikke at tage et smugkig med de små 200 kommentarer du har lagt på min blog med en fucking smiley og så ellers dit domænenavn i verdana 56. Men jeg må næsten gå ud fra, at din latterlige bemærkning er din klodsede måde at spørge om hjælp på, og her må jeg skuffe dig, for på trods af at du har købt et keyboard og er rask til at bruge din iphone, så er du lige så underholdende som diarre på første date.  Men bare rolig, du skal jo heller ikke kede dig uden en blog, “her”, jeg har lavet et a4 papir til dig med ordet “vend” på begge sider. Vi ses om et par timer.”

2. Helt nye bloggere, der spørger.. “Kunne du ikke have lyst til, at vi laver gæsteindlæg for hinanden?” Så promoter vi jo hinanden.. “Fordi jeg har bare så meget på hjerte, og det er bare rigtig hårdt at ingen læser, hvor meget jeg altså har på hjerte”..

Igen smiler jeg stramt og.. “Ja, du.. fuck it.. jeg kan ikke mere.. Er du helt fra den? Du har lavet 4 indlæg.. Og det første er wordpress egen “Hej verden” Nu er du i gang! Hallo, bank, bank er der nogen hjemme i det lille krydderhoved dine skuldre bruger alt for mange kræfter på at støtte? Har du spist toiletsæben eller hvad fuck fik dig at tro, at jeg ville være din redning?.. Har du overhovedet læst min blog?”

Det første gæsteindlæg, der nogensinde kommer på min blog er fra Denise, hun brygger på indlægget “At bo med en stodder”. Når jeg ser responsen på det, vil jeg overveje andre.

3. Det der nok pisser mig allermest af, er folk der fortæller mig hvordan jeg skal eller ikke skal skrive, hvilke ord jeg skal bruge og hvilke jeg skal undlade..

“Ja, du har nok ret, jeg skal nok rette mig ind, fordi du har jo helt sikkert fattet hvad min blog handler om og har jo helt sikkert nøglen til uanet succes. Tak for det fede input”.

Men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at tænke, at det er lidt mærkeligt at du ikke havde alle de her helt fantastiske råd, da jeg havde 5 læsere, 2 følgere og et enkelt like på Facebook. Men det er som om, at jo flere læsere og likes jeg får, desto større ekspert for sprogbrug bliver du. Jeg er faktisk meget forundret over, at du ikke selv har en blog, for det er da helt åbenlyst, at du ved hvordan man skal udtrykke sig og med al den viden, er det da synd at lade verden gå glip af din uovertrufne evne til at underholde og fortælle levende historier.. Hold da op..

Hvis du ikke lige fangede sarkasmen, så prøver jeg at fortælle dig, at du skal flette fissen, lukke røven og bekymre dig om dit eget shit. Nej, du siger det ikke for min skyld, du gør det i den syge tro, at du faktisk ved bedre. Her er et fucking newsflash: Du ved lige akkurat nok til at løfte gaflen fra A til B og det er desværre nok til at dine gener overlever.

Ps. Dette indlæg skrev jeg lige efter min oplevelse i Lyngby svømmehal, men husk nu på, at herinde bor min indre dæmon og nogengange ser den sådan her ud.

God aften.