Pressetur på Mallorca med FORD - Take #1

En hurtig vinduespudsning & konkurrence!

Vinduespudsning

Jeg er typen, der hader de der “det hele på den halve tid” produkter, men samtidig har jeg altid en overvældende lyst til at afprøve disse produkter, velvidende at jeg så kan modbevise deres latterlige påstande og skrive et rasende læserbrev. Men jeg gider aldrig rigtig gå så langt, betale for produktet og gå gennem hele den proces, bare for at få lov til at skælde ud. Men gennem bloggen kommer der jo altid forskellige muligheder og denne gang faldt muligheden på én af de ting, jeg har gjort allermindst af i hele mit liv. Nemlig vinduespudsning. Det er simpelthen det kedeligste jeg på alle mulige måder kan forestille mig at gøre. Der er altid vand ud over det hele, striber efter jeg på bedste vis prøver at tørre vinduerne af og så har jeg altid haft vinduer, der er hamrende besværlige at pudse. Men så igen, er alle vinduer ikke det?

Men så kom denne mulighed, vinduesviskeren Kärcher Window Vac blev sendt til mig med udgangspunkt i, at sommeren er på vej og det er tid til at pudse vinduer. Hvis i ikke kender til dette produkt, så kig lige her. Jeg var så klar til at gøre deres produkt til grin! Desværre fik jeg allerede optur da jeg så selve vinduesviskeren, fordi den ligner en transformer og lyder som en håndstøvsuger, hvilket den vel i princippet egentligt også er, bare til vand. At samle produktet var lige til og hvis man er i tvivl, så er der lette guides på deres hjemmeside, her. Så der gik ikke længe før jeg tonsende vand ud over mine vinduer og til stor glæde, støvsugede mine ruder rene. Ingen striber, intet rendende vand, kun et fint og rent vindue.

Den skal så lige skilles ad efter brug, lades op og renses, men det slår helt sikkert de frustrerende striber og den flod der som regel ligger i vindueskarmen. Jeg kan hurtigt melde op, at jeg stadig ikke bryder mig om disciplinen vinduespudsning, men jeg er faktisk imponeret over funktionaliteten og brugervenligheden på denne Window Vac. Hvis du tænker på at erhverve dette lille vidunder, kan du finde den nærmeste forhandler her. Og så husk lige at skylle kluden op i vand før du går i gang med at pudse! Det giver lige lidt ekstra.

KONKURRENCE – Du kan vinde en Window Vac lige her!

Du skal blot dele én af dine vinduespudsningshistorier i kommentarfeltet og så vælger jeg og Denise den sjoveste eller skøreste historie som en af jer har været ude for, under en god omgang pudsning.

Konkurrencen ender den 7. maj, hvor en vinder vil blive fundet.

I samarbejde med Kärcher

41 kommentarer

  • Camilla n

    Jeg bor i en andel på 3. Sal, og har (mere eller mindre) bevidst valgt ikke at pudse vinduer, men i stedet at vente i 2 år på at jeg ville få altan, og så lovet mig selv, at den dag jeg får altan, vil jeg så pudse vinduerne. Nu er dagen kommet for et par uger siden, og altanen er monteret, og jeg pudser én rude, og formår at sprøjte vinduespudserens helt over på naboernes vinduer og ikke engang en lille smule på mine egne vinduer! Skyndte mig indenfor og har ikke rørt vinduerne siden – pinligt 😀 haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har ingen vilde vinduespudsnings oplevelse, da jeg aldrig har gjort det! Jeg har boet i min lejlighed i 8 år, og man kan næsten ikke se ud ad vinduet længere.. Hovedårsagen til den manglende initiativ er altså at jeg ikke har grejet, og aldrig nogensinde kommer i tanke om, at det kunne være en god ide at købe det. Der er alt for langt fra tanke til handling i dette sammenhæng. Så kunne det jo være meget praktisk at vinde en istedet. Og så ovenikøbet en fiks en som den du har der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja Egede

    Nu ikke en super sjov historie eller noget, men det først en af mine veninder sagde, da hun så vores nye hus, var at jeg med garanti ville blive træt af at vaske vinduer, da der er noget nær 60 vinduer (det følels i hvert fald som så mange) med sprosser i allesammen, sådan at hvert vindue er delt i 6, og der altså skal vaskes 12 små vinduer for hvert vindue (forudsat at vi selvfølgelig vil have dem rene på begge sider…). Jeg tænkte dengang, at det da ikke ville blive så slemt, hvilket jeg dog har måtte sande, at det er, især med både hund og kat, der kan er mestre i at svine dem til. Så når der bliver vasket vinduer her i huset, så bliver det gjort af 3 omgange, da jeg ellers kører helt surt i det – og her starter jeg selvfølgelig med dem ud til vejen, så naboerne rigtig kan beundre mine flotte rene vinduer (totalt åndssvagt, med ikke destro mindre sandt…).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Degnebolig

    Som ansat i et rengøringsfirma – kommer jeg jo desværre nogen gange ud for at skulle rengøre vinduer og død i helvede jeg HADER det, elsker vinduespudsere og hvordan de på 15 min kører et 200 kvm hus med møg mange vinduer over BÅDE inde og ude. Jeg når dårlig nok 1 på den tid. Af sjove historier med de øv vinduer har jeg ingen, for de er bare ikk sjove. Men har da stået i vinters og frosset snot med dem udendørs så mine finger var af is og fældet en lille tåre over 5 vinduer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Da jeg for mange år siden pludselig blev alene med mit lille barn, flyttede vi ind i en lejlighed med mange sprossede vinduer. De skulle jo pudses.
    Min venindes mand troppede fluks op med alt deres pudseudstyr og gik så ellers igang. Og han blev ved helt indtil jeg var afsat igen. Aldrig har jeg været så rørt for det var et latterligt stort arbejde. Og aldrig har jeg imødekommet delte kønsroller så højlydt for der var også latterligt langt ned. Tak til Lars for at hænge ud af mine vinduer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må indrømme, at jeg heller ikke er den store fan af vinduespudsning og derfor er det pt noget der kun bliver gjort én gang om året, selvom 4-5 nok ville være mere passende:-)
    Min ultimative vinduespudsningshistorie, må være fra dengang, at jeg troede jeg var lidt smart,da jeg valgte at svapre mine vinduer i øsregnvejr. Så slap jeg jo for først at bruge vand og sæbe 🙂
    Kan tilføje, at det der virkede som et smart påfund gav utrolig stribede ruder. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine F

    En sjov vinduespudsehistorie? Det finde sgu da ik da vinduespudsning er lige med dødsyg-men nok nødvendigt- da det altid ser ud til at være tåget udenfor-ting. I HATE IT

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min daværende kæreste og jeg havde hyret en vinduespudser. Gad ikke det lort selv, og vi fik et godt tilbud. Der kom to mænd til aftalt tid. Den ene snakkede ikke dansk og var ca 1 meter høj. Den anden var meget snakkesaglig og blev ved med at være imponeret over vores i øvrigt ikke imponerende lejlighed. Men han syns bare det var så DEJLIGT at vi ikke smed ting ud, men i stedet malede dem i alle mulige farver. Mens han roste farverne og var vildt sød, gik den lille fyr i gang med pudsningen. I køkkenet var der et skævt og besværligt vindue, som vi sagde de ikke behøvede at ordne. Men den bette fyr var pludselig kravlet ud på muren og balancerede på en lille bitte afsats med livet på spil (3.sal!), så alle vi andre incl hans kollega var ved at dø af skræk og måtte heppe helt vildt og hive ham ind til sidst. Han virkede nu ikke som om det var noget særligt, men vi gav en god gang drikkepenge og var tilfredse med de nu gennemsigtige vinduer (smart funktion).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Petersen-Bach

    Jeg har personligt ingen gode vinduespudsningshistorier, da jeg faktisk aldrig har pudset vinduet. Har altid fået manden til det. Jeg har dog længe liret på denne måske smarte vinduespudser, og faktisk haft lyst til at prøve!
    Spurgte så min mand om han havde en sjov historie, den kommer her:
    Da Jacob var en 6 år ville han gerne overraske sin far og gøre bilen skinnende ren. I sin iver fandt han sit legetøjs fugebræt og en mureske og startede forvandlingen! Da Jacob stolt skulle vise sin far bilen, var han ikke imponeret! Hele bilen var ridset og Jacob fik jordens største røvfuld, og frygter idag stadig sin fars temperament!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise G

    Hjemme hos mine forældre har et vindue med 3 led, så når det ene skal vaskes, så hænger man halvt ude af vinduet, for at ordne det. Den her ville gøre det mindre halsbrækkende for min mor at vaske vinduer, da det kan gøres hurtigere og uden alt for meget tørren efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    Jeg formår altid på pjaske mig selv til med vand, så der er mere vand på mit tøj end der er i spanden. Jeg er eminent til at pudse vinduer, så de får striber. Jeg har prøvet A L T og intet virker ud over min mor altså! Så når min mor besøger os, forbarmer hun sig over mig og pudser vinduerne skinnende rene, blanke og stribefri – Jeg vil egentlig hellere bruge tiden sammen med hende, så window vac’cen er mere end velkommen hjemme hos mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Ørum

    Jeg ved ikke om jeg har nogle gode historier,hader at pudse vinduer,gør det aldrig før end jeg synes det er så pinligt at jeg bliver nødt til det og når det så sker,så får jeg overtalt min mand til at gøre det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Sjov vinduespudsningshistorie?! Overvejede et kort sekund at finde på en sjov historie – men det er vel snyd og sjove historier om vinduespudsning må være meget få. Lad os kigge på virkeligheden: jeg bor i rækkehus – med kæmpe kæmpe store vinduer – giver et fantastisk lys (bare solen ikke står lige på og afslører mine manglende evner og lyst til vinduespudsning). Vi har boet i huset i 3,5 år og tror ærlig talt kun vinduerne er vasket tre gange, hver gang bruger jeg tosse lang tid, bliver glad for resultatet, lige indtil solen står direkte på og afslører de grimme striber.. Flere timers arbejde falder derefter til jorden – jeg bliver enig med mig selv om, at jeg hyrer en vinduespudser… Dette glemmes dog igen og et års tid efter bliver jeg flov over vinduer og starter samme fiasko forfra!
    Vaskede dog faktisk vinduer i mandags – er på barsel, så har masser af tid (med mange afbrydelser) – så nåede vinduerne i stueetagen, hvorefter min lille djævel vågnede og forlangte jeg stoppede med alt jeg havde gang i. Nu har jeg så vasket halvdelen af mine vinduer og opdaget, at der er striber! IGEN! Så gider ikke rigtigt tage de resterende vinduer, når jeg allerede ved at det ender galt!

    Jeg må have sådan en sej fidus alternativt en vinduespudser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    jeg har 3 små børn!!! Need I say more ;).. Ha ha… fedtet fingre og mund aftryk OG mad der bliver kastet med über f’ing alle mine vinduer…. 😉 jeg kan ikke følge med 🙂 Så vi trænger til et “Easy fix” herhjemme, så der er en chance for at vi kan få lidt lys ind af vores vinduer igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har ingen sjove historier om vinduespudsning – det er det mest røvsyge overhovedet at pudse vinduer! Jeg kan dog fortælle om den ene gang vi har pudset vinduer i vores lejlighed (vi har nu boet her i 3 år, lige ved siden af en meget befærdet vej); vores undskyldning har altid været at det ikke er muligt at vaske vinduerne, fordi vi simpelthen ikke kan komme til. Dette fungerede også fint, indtil den dag hvor et familiemedlem så kvikt svarede at man da kunne vende vinduerne, så det var da nemt at vaske dem. Dette prøvede vi så efterfølgende, og det gik også fint ved alle vinduer med undtagelse af et – det kan vi ikke vende, og af frygt for at vinduet pludseligt falder ud fra 3. sal, så er det endnu ikke pudset, og bliver det formentlig heller ikke. Det gør de andre nok heller ikke igen, med mindre vi vinder denne smarte tingest, da vi begge hader at vaske vinduer! Jeg krydser fingre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Courchaine

    Jeg har en øv-historie mht vinduespudsning.
    I min allerførste lejlighed var der kun 1 vindue, og så en altandør nede for enden. (En 1-værelses i Vollsmose med minigang og toilet udover selve værelset)
    Da jeg skulle fraflytte lejligheden efter et lille års tid måtte jeg jo hellere få pudset det kæmpe vindue, så jeg gik igang med alle de tips jeg kunne få… Aviser til aftørring fx for at undgå striber.
    Det var første gang nogensinde at jeg skulle pudse et vindue, så et 2x3m vindue plus altandør var vist lidt for overmodigt, for selvom jeg endte med at have brugt flere timer på det, var den første kommentar til synet af lejligheden “ja, der skal da tydeligvis pudses vinduer!”
    Det var så sidste gang at jeg pudsede vinduer seriøst, for nøj var var jeg flov/trist!
    Måske jeg ville kunne finde ud af det med sådan en smart maskine 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Har faktisk stort set ikke pudset vinduer siden jeg gik på efterskole, hvor der skulle pudses en gang om ugen (!!)
    Vores værelse lå på første sal, og havde ovenlys vinduer. Vi måtte ikke, men det letteste var altså at gå ud på taget, og så pudse dem derfra.
    Min roomie og jeg gjorde altid rent i silke boxershorts, benvarmere og stropbluser – man var vel hippie. Og vi spillede altid meget høj techno for åbne vinduer, for at stille alle de andre hippier (rock var helligt, techno var bandlyst, det var jo ikke rigtig musik).
    En dag fik en eller anden nok, løb ind på vores værelse, og lukkede vinduet… Mens vi sad på taget.. Med vores fine outfit og en skraber.. I det mindste regnede det ikke….
    Vi droppede technoen.. Det jo alligevel ikke rigtig musik….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Kristensen

    Tjaaa vi bor i hus og er så dovne at vi har hyret folk til at pudse vores vinduer udenfor og gør det sjældent indenfor, men det trænger. Jeg ved faktisk ikke hvordan man vasker vinduer, så måske denne kunne være god til mig 🙂

    Jeg har ikke nogle sjove historier hvor jeg selv pudser vinduer, men har en fra da vinduespudseren var forbi 🙂 Jeg havde næsten lige født min søn, det var i starten af januar. Det var en af de dage hvor der bare var stress på over alt, sønnen skrev, min datter på 2,5 stod om benene på mig og ville op. Lillebror var sulten og skulle have mad. Med ham på armen åbnede jeg op for madpakken samtidig med satte mig på hug for at snakke med min datter. Jeg havde blot en sportsbh på som jeg brugte om natten da jeg amme, så begge babser var pakket ud. Mens jeg snakker med min datter siger hun pludselig ” se mor, en mand”, jeg kigger op og der står vinduespudseren og ser noget forfjamsket ud over at se mine boobies 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg måtte gå den tunge gang ned til underboen og tørre en ordentlig omgang tis af deres vindue, da min søn på tre havde tisset ud af vores franske altandør. Imponerede, hvor meget man kan ramme fra 3. Sal

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Da jeg var færdig med HF, var jeg så heldig t få et sommerferiejob som rengøringsassistent på en folkeskole Første dag mødte jeg kældervinduet der virkelig trængte til at blive vasket.
    Jeg gik straks igang med at fjerne de små brune plettet det fint bar fordelt over vinduet. Brugte først en klud, så et stykke plastik jeg fandt på jorden. Men de små pletter vil ikke forsvinde. Da jeg desværre var super pligtopfyldende dengang hav jeg ikke op. Jeg fandt en kniv frem og besyndte at skrabe de små brune pletter væk. Jeg var super effektiv, de små brune plettet fløj rundt, et par stykker ramte mig på næsen og i munden. Pyt det var jo bare skidt, lidt jord dør man ikke Af.
    I pausen fortalte jeg stolt mine nye kollegaer og min effektive rengøring af vinduet. Der blev stille i pauserummet, meget stille. Elly, rengøringsdamen 32 år, sagde stille, nå så er lortespræderen på spil igen.
    Lortespræderen er en mand der hver sommer skider på kældervinduet. Han placer sit nøgne numsehul tæt på vinduet og presser til vinduet er fint dekoreret med lort!!!
    Tak til lortemanden!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg var flyttet hjemmefra og havde fundet min første fremleje i store farlige Kbh. Det der med rengøring har aldrig været en prioritet og det ene vindue i den lejlighed blev sjovt nok heller aldrig pudset. Indtil den skønne dag, da der pludselig var lækresmækre håndværkere nede i vores gård. Og jeg mener seriøst hotte – tænk Johnny Depp, Ryan Gosling og Heath Ledger. N-A-M! Der skulle da lynhurtigt findes en grund til at glane ned på dem og vinduet blev offeret. 4 dage i træk…… Da jeg var på vej gennem gården dag nr. 5, fik jeg kommentaren fra Gosling om det vindue ikke snart var rent nok – rød i hovedet kryber jeg op i min lejlighed og turde dårligt kigge ud igen, før de var færdige med deres tjans.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Luise

    Jeg kan faktisk godt lide at pudse vinduer. Altså hjemme hos min mor i etplansvillaen, der pudsede jeg gerne vinduerne uden for (så jeg ikke skal tørre vand op). Men nu efter at have boet i lejlighed i 10 år, så må jeg sande at jeg aldrig pudser vinduer. Forsøgte da vi flyttede ind i vores nuværende lejlighed, men vinduerne skal drejes på en skinne vertikalt. Og det føles bare som om at vinduet er ved at falde ud – og så står alle nede på gaden (bor midt i Aarhus) og kigger op på idioten som er dårlig til at pudse vinduer.. Så en lækker maskine vil da gøre det hurtigere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Må og skal vinde denne – har altid striber på vinduet, selv om jeg hænger ud fra tredje sal og gør det bedste jeg kan, det er bare aldrig lykkes endnu……

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam

    Jeg pudser ikke vinduer.. Er både for doven til det indenfor og så jeg “bange” for at falde ud af vinduet når de skal pudses på ydersiden ;D det skal lige siges at jeg bor på første sal.. Har dog overvejet at betale mig fra det.. Men der er nu gået fire år og ingen ting er sket 😛 men ville nok få gjordt noget ved det hvis jeg havde grejet til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Frandsen

    Det sjoveste (og pinligste) jeg har været udsat for mht. Vinduespudsning, var en lørdag formiddag hos min daværende fyr. Vi levede på det tidspunkt stadig af kærlighed og kildevand, og denne lørdag var ingen undtagelse.. Da vi er godt i gang på langerne dukker hans mor pludselig op udenfor vinduet. Fuldstændig koncentreret om at sjaske vand på, indtil hun kommer til at kigge igennem ruden, hvor jeg sidder og hypper. I hendes forfjamskethed snupper hun spanden op på ruden, og er hurtig væk derefter. Det var en akavet frokost vi havde derefter..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine H

    Sjove historier, har jeg ikke så mange af. Men da jeg var aupair, fik jeg pudset min andel af vinduer og glasdøre. Med to børn i alderen 3-5 år + en hund. Blev det til nærmest en daglig opgave.
    Behøver jeg at sige at jeg hader at pudse vinduer i dag, så herhjemme er det kæresten som pudser vinduer, det er også ham der tidligst bliver irriteret over at de er beskidte. Mon ikke han vil blive lykkelig for noget nyt legetøj til den tjans 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Nielsen

    Jeg har to små størrelser på da dette skete var 1 år og 3 år. Mine vinduer skulle virkelig rengørres inden familien skulle komme til fødselsdag for man vil jo gerne imponere 😛 jeg brugte hele dagen på at gøre vinduer rene og min mand tog dem efter fordi han brokkede sig over min højde som gjorde at jeg ikke fik taget toppen ordenlig 😀 men jeg er så deltidsryger og stod da aftenene faldt på, på vores teresse og røg imens jeg var lettet og stolt over dagens sejr imod ruderne. Jeg gik en lille tur rund og nød det fantastiske syn og står så lidt med ryggen til huset og ser solen gå ned. Da jeg vender mig om står der to små djævle forklædt som englebørn bag den nypudsede glasdør og presser hele deres slikindsmurte basunkinder mod ruden og gnider deres buttede små pølser over mit livsværk. Med blændende smil og munde fuld med savl pruster de som var de ved at dø imod ruderne og jeg ser i gru hele min dags arbejde smulre væk. Jeg tager en dyb indånding og slukker min smøg, trækker af min “rygertrøje” før jeg bliver væltet om kuld af de små bæster og får samme tur som ruderne <3
    – har et billede som siger mere end tusind ord og som kan sendes 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silla

    hej jeg har en lille sød/sjov historie om hvordan jeg ellers havde troede jeg kunne snige mig pænt uden om vinduspusning
    Jeg har denne skønne fætter som er lidt udviklingshæmmede og elsker at lave noget for en så da jeg flyttet i hus med min kusine kæreste og hans bedste ven tilbød min kære fætter at vaske vores vinduer efter han havde købt et helt sæt til det (og det siger man ikke nej til) dagen kom hvor det var godt vejr og han skulle pudse og jeg havde noget brænde som skulle flækkes så det gik jeg i gang med vel videne om at han vaske mine vinduer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Her i huset, har vi rigtig mange vinduer, og vi har begge et ønske om at vi har rene vinduer. Desværre har vores søn på næsten 2 samme ønske. Det betyder, at vi gang på gang, under hans middagslur, styrter rundt i hele huset for at få vasket det utal af vinduer der giver huset det dejlige livsbekræftende lys… Det er dog sådan, at hver eneste gang, det er lykkes os at komme rundt i, som min. stue og køkken (vi når sjældent at blive færdig inden han vågner) og sønnen vågner fra luren, så har han, i løbet af meget få øjeblikke tværet alle de rene vinduer ind i banan, æble, rosiner eller leverpostej. Ved sidste vinduesvask endte han med at hente smør i køleskabet (helt selv), som han lige mente var godt til at give det sidste finish… For nu så han jo, hvordan vi gnuppede rundt på de ruder, og så ville han da lige give en hjælpende hånd med…

    Det er jo bare the never ending story…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik B

    Min historier er en som har gentaget sig en del par gange.
    Vi bor i en lejlighed på 2 sal, hvor der er 2 store vinduer i køkkenet, ret svært at få vaske vinduerne. Men jeg giver dem kamp til stregen, og prøver at gøre dem rene, da min hustru ikke er høj nok til det.
    Vi er i sådan en (u)heldig situation at vi har nogle meget høje træer hvor der bor en del duer og krager i, hvilket gør at de fugle har set vores rene vinduer som skideskive…hovsa…skydeskive når de skal tømme ryggen.
    Så hver gang jeg har vasket vinduerne, så er det tydeligvis deres mission at gøre dem beskidte igen.
    Det værste var en gang da vi skulle holde fødselsdag, og jeg lige havde vasket begge vinduer om formiddagen i køkkenet som bare stod snorlige.
    Da jeg kommer ud og skal hente kaffen, så er begge vinduer bare blevet overskidt af fuglene med masser af korn i….. hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at begge vinduer bliver overskidt indenfor 10min??? :smiley:
    Vildt pinligt det så lignede, at vi aldrig gjorde vinduer rent.
    Så den Window Vac, ville være velkommen i mit liv, når nu jeg også skal til at være far, hvor der sikkert er mange andre situationer som kræver tid i stedet for rengøring af vinduer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian

    Vinduespudsning er heller ikke ligefrem yndlingsbeskæftigelsen herhjemme! En dag, min hustru ikke var hjemme, fik jeg dog nok af, ikke at kunne se hvordan vejret var pga skidt og lort på ruderne. Så under møje besvær og højlydte eder fik jeg pudset samtlige ruder i lejligheden.
    Resultatet var heller ikke til at overse, så da min hustru kom hjem, skulle hun allerførst høre, hvorfor jeg havde taget ruderne ud af vinduesrammerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia sroka

    Engang da jeg pudsede vinduer,var jeg så smart at tage min mobil med ud,så tabte jeg den selvfølgelig lige ned i spanden med vand,jeg var helt ude af den,lagde den til tørre på radiatoren,og sørme om den ikke duede bagefter, puha det kunne være blevet dyrt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Glans

    Jeg hader at pudse vinduer, men for år tilbage var jeg og min daværende mand lige blevet færdig med at renovere stuen i hans hus, og jeg besluttede nu skulle vinduerne pudses, 5 dannebrogsvinduer vendte ud til en smal gade med et smal fortov og i 1. sals højde. Jeg stillede stien lidt ud på vejen så bilerne lige kunne snige sig forbi, trods det stod stien næsten vandret på grund af det smalle fortov. Jeg tog en spand og pudse grej, men efter et par gange at være ved at miste balancen og ryge bagover fordi spanden var for stor og tung til klatreturen måtte jeg opgive, jeg gik ind og fandt en af ungernes spande, klude i lommerne, en svamp i spanden og en snor i skraberen, nu skulle der pudses vinduer, troede jeg, men de var så beskidte så man skulle tro det var vokset fast, og så fik jeg en ide, nemlig at bruge skraberen man bruger til et keramisk komfur. Jeg fik vinduerne rene, men det tog også hele eftermiddagen, naboer, overboer og folk på gaden har helt sikkert fået et billigt grin, mine børn morede sig gevaldigt over at jeg måtte låne deres spand :grinning: . Siden er jeg flyttet alene i en lejlighed, og for 1 1/2 år siden blev de renoveret, vi har fået vinduer foran altanerne der kan skydes til side, stort vindue og terrassedør i stue, stort vindue og terrassedør i soveværelse, stort vindue i værelse og selvfølgelig er hoveddøren også et stort vindue. Da jeg endnu ikke efter ombygningen har orket at pudse alle de vinduer, stod der en dag på vinduskarmen til værelset som vender ud mod svalegangen. Gør mig ren! Jeg tilføjede, du er velkommen. Nu skal det lige siges, jeg fik pudset mit stuevindue indvendig for 3 uger siden, men kampen med striber gjorde at jeg ikke kom længer. Jeg har set reklamer for Window Vac, men troede som med så meget andet at det var noget reklamefis, så på din anbefaling er det en jeg må have i mit hjem :smiley:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Glans

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Glans

    For flere år siden var mig og min daværende mand lige blevet færdig med at renovere vores stue og nu skulle vinduerne pudses for første gang, 5 dannebrogsvinduer i 1. sals højde ud mod en meget smal gade med et smal fortov, jeg stillede stien op så den stod lige ude på vejen så bilerne kunne snige sig forbi og alligevel stod stigen næsten vandret, jeg forsøgte at komme op med alt mit grej, men spanden var for stor og tung, med den ville jeg helt sikkert miste balancen. Så fik jeg en idet, jeg løb ind og hentede en af mine børns spande, smed en svamp i, klude i lommerne og en snor i skraberen, hurtigt opdagede jeg at alt det skidt nærmest var vokset fast, jeg fik en ny ide, jeg hentede skraberen til vores keramiske komfur, og det virkede fantastisk. Jeg fik pudset vinduer med en blanding af kreativitet, balancekunst og stunts. :grinning:
    Sidenhen er jeg flyttet alene i lejlighed, som på et tidspunkt blev renoveret, jeg flyttede tilbage i den for 1 1/2 år siden, der er nu vinduer for hele altanen, vinduer og terrassedør i stuen, vindue og terrassedør i soveværelse, stort vindue i værelset og selvfølgelig er hoveddøren også et stort vindue. En dag jeg kom hjem havde nogle skrevet på den udvendige vinduskarm til værelset som vender ud mod svalegangen skrevet, Gør mig ren! og jeg tilføjede, Du er velkommen :grinning:
    I stuen har jeg for nyligt fået pudset mine stuevinduer men med alle de streger det gav opgav jeg og kom aldrig vidder :grinning: Jeg har set de reklamer om Window Vac, men jeg troede det bare var noget reklamefis, men på din anbefaling er jeg nød til at have sådan en i mit hjem. De andre beboer er også begyndt at stikke til mig om jeg ikke snart skal have pudset mine terrassevinduer :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Glans

    Jeg håber du fik min historie, da i første omgang gik der kuk i at sende, så prøvede jeg lige en smily test det fungerede, så på hesten igen og endnu engang skrive historien, det blev sent men jeg nåede det inden kl. 24 :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pressetur på Mallorca med FORD - Take #1