Jeg har i ny og næ opgaver, der omhandler reklamefilm og hvor er det egentligt fedt, når jeg nu er u
Se næste indlæg >
Børnetestamente, bare tanken..
Før min gamle gymnasiekammerat stak mig en mail for et par måneder siden angående emnet børnetestamenter, må jeg indrømme at jeg aldrig havde skænket det morbide emne én eneste tanke. Måske fordi det er super klamt at tænke på min egen og Denises uforudsete, for tidlige død, der efterlader vores datter forældreløs. Faktisk er det svært at skrive disse ord, har jeg lige erfaret. Men måske et nødvendigt onde, jeg som far skal tage ansvar for og ikke skubbe til side. Jeg er ikke helt sikker, lige nu, og har ikke været det lige siden jeg første gang åbnede mailen og læste, hvad der egentligt sker med min datter i tilfælde af, at mor og far tager billetten for tidligt. Det vil jeg ikke kede jer med, men har det fanget din interesse, så læs mere her Umiddelbart er der en del i vores fælles familie, der kan løfte ansvaret, men samtidig bryder jeg mig ikke om at skulle vælge, vælge fra og bare tanken om at tage dialogen op giver mig katastrofe lange løg. Fordi lige pludselig vejer jeg familiemedlemmer med en plus og minus liste med Vilja i centrum og det bryder jeg mig egentligt ikke om. Samtidig er det ganske overvældende at forholde sig til og giver i særdeleshed anledning til ophedede diskussioner, fordi vi som par aldrig har været så dybt inde i en dialog, der omhandler opvæksten af vores barn, uden os, og hvem der så ville varetage vores værdier på bedste vis? Og den kæmpestore ironi er jo, at jo mere familie vi har, der kan omfavne den tragedie og påtage sig det store ansvar, desto sværere bliver det at diskutere, fordi så graver vi bare så meget mere. Emnet er jo direkte årsag til skilsmisse..
Da vi tegnede livsforsikring et år tilbage, var det en voksen beslutning og jeg havde taget ansvar for mere end mit eget liv, men den beslutning skulle vise sig at være en komplet joke i forhold til det her. Men det er fucking sundt at komme derud hvor ingen af os kan svømme, træder vande uden fødder og jeg går fra at være den løsningsorienterede forælder til ”Mikkel, 5 år, nazi nej”.
Så uden at uddybe hvor vi er landet, er vi begge enige om, at det er den rigtige beslutning for os, for Vilja og vores helbred og vi ønsker alle jer derude, der overvejer at tage det næste skridt som ansvarlige forældre, held og lykke til en proces der koster både blod sved og tårer!
Hvordan har i håndteret, eller tænker på at håndtere dette emne?
I kan læse mere om børnetestamenter via LegalDesk hjemmeside.
Har 3 børn og allerede med nr 1 tog vi snakken om hvor hun skulle være hvis vi gik bort, nok mest fordi vi kunne forudse at der ville blive splid i familierne over det. Men da beslutningen var taget og delt med familien, føltes det trygt og rart at have taget et aktivt valg/beslutning på vores barns vegne. Her 17 år og yderligere 2 børn senere føler vi stadig at det valg vi traf dengang holder, og det er faktisk ret fedt! Jeg er stadig tryg og glad ved dem vi valgte dengang og jeg ved at mine unger hos dem ville få den opvækst jeg ønsker for dem.