Hvis jeg vandt en million.. & en lækker konkurrence!

Valg af skole? Privat eller folkeren?

image

Så er vi kommet til et punkt i livet, der på alle mulige måder river tænder ud med hammer og mejsel. For ikke nok med, at jeg absolut intet kender til de nærliggende skoler, hverken privat eller offentligt, så aner jeg heller ikke hvad der er bedst for mit barn. Så er der den ene online tastekriger efter den anden, der sværger til det private og kun få meter fra den savlende capslockhelt finder jeg ligeledes en hær af udråbstegnsfanatikere, der hepper på de offentlige instanser. Jeg sidder midt i mellem og prøver at holde styr på den ubevidste børnehave, der prøver at påvirke mit sind til den eller anden retning..

Men det er helvedes svært!

Jeg bor direkte overfor Valhøj skole i Rødovre. Jeg kan se legepladsen fra mit stuevindue og kan med garanti ramme med slangebøsse og andet godt fra hjemmet, til de små frækkerter, der springer over i køen til rutschebanen. Men jeg er jo egentligt mere bekymret om hvor mange elever der i klassen, deres bagland, lærernes ønske om at lære fra sig, ledelsens engagement og alt det der på sigt kommer til at påvirke min datters sociale samt faglige evner. Jeg har gået på privatskole og folkeskolen Ny Holte skole, som uden jeg siger for meget, gav mig overordentligt meget aids. ”Ja ro på, det er et udtryk der illustrerer en uendelig stor nedtur, ikke mig der driver gæk med de syge, tør sveden af din ivrige pande.” Så kom jeg på privatskole, som gav mig et helt nyt perspektiv på verden og hjalp mig til at bygge et stærkt socialt fundament. Dog gik det ud over de akademiske evner og derfor var gymnasiet måske noget mere nazi end det burde have været for mig. Eller også var der bare alt for mange andre ting at lave for en pubertetsramt knaldperle, end at savle over Iliaden, latin og en halv blind stodder, der ivrigt forklarer om kemiske reaktioner i et reagensglas… Hvem ved..

Jeg kommer fra Bornholm, er vokset op i Holte, har festet på staden og slået mig ned i Rødovre. Her vokser Vilja nok op. Vi ejer kun de blå grunde på matadorpladen, men vi er i det mindste stadig med i spillet og det er vigtigt for mig, at min datter lærer hele spillepladen at kende, og faktisk også den udenfor. Eller det jeg mener, er…

”JEG VIL BARE GERNE HAVE VILJA FÅR DET HELE, MMKAY?! ”

Hvad er jeres tanker? Privat, folkeskole? Hvilken skole? Har Rødovre en god skole? Øs ud af jeres uendelige visdom!

31 kommentarer

  • Uhh.. jeg husker det tydeligt da vi stod i situationen for år tilbage.

    Vi endte med at besøge begge skoler med datteren i barnevogn – ikke noget stort og officielt møde.. men nok til at man ligsom fik en opfattelse af skolen, børnene – pladsen og lærerne

    Vores endte på privatskole og med den nye skolereform er jeg glad for vores valg. Hvad end reformen er god eller dårlig for den enkelte elev er ikke min visdom tydelig…
    JEG ved bare, jeg sætter pris på at “vores” skole kan vælge det antal timer der matcher det enkelte årgangs niveau
    og der er plads og rummelighed i klassere (max 18 børn til 2 klasse og så 20 efterfølgende til 8 klasse og 22 elever i 9 og 10 klasse)

    Men en mulighed kunne jo være at få hende skrevet op til begge dele 😉 Så vinder du lige et par år til de grå hår igen…

    Hilsen Annette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg er lære barn, min mor arbejder på privatskole, har altid gjort det. Men jeg er folkeskole barn i Rødovre. De først år gik jeg på Rødovre skole, det var ikke et godt valg for mig. Kom på Islevskole, og ligesom mange andre steder er læren’s arrangement alt afgørende. Jeg har ikk nogen store rosende ord for Islev, men heller ikk nogen dybt negative. Har venner der har gået på nyager skole, kender et par enkle lærer der også og ud fra deres udsagn er nyager et yderst godt valg. Valhøj skole ligger tæt på “kæerne” og de havde i min barndom/ungdom en store andel af børn med anden etnisk herkomst og det skabte på givende tidspunkt nogen problemer. (Uden nogen rasistiske undertoner overhovedet!)
    Henriksholm har altid haft et godt ry, men hang til det kreative og tinderhøj skole har ikk just positiv omtale.. Håber MINE synspunkter giver lidt indblik 🙂 held og lykke med at finde jeres helt rigtige valg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt med den slags input! Det er sku dejligt.

      !!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Valgår havde tidligere store problemer pga en stor andel af socialt udsatte børn (fra kærrene), men skoledistrikterne blev ændret for at bløde op for det, og kærrene hører nu under optag området til Rødovre skole.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det anede jeg ikke, tak for info! Så fedt med al den input! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åhh vi står med præcis de samme overvejelser! Og jeg mener vitterlig præcis 😀 vores Andrea er lidt ældre en Vilja (fylder to til november) og vi hører til Valhøj skole 🙂 Vi kan økonomisk sagtens prioritere en privatskole, men ved ærlig talt ikke hvilken vi skal vælge? Og da Rødovre ikke har vanvittig mange privatskoler, hvilket retning (geografisk) skal man så gå? Min mand er læge og kommer til at skifte hospital mange gange de næste år som led i specialisering, jeg er færdig med mit speciale i neuroforskning om en uge og aner ikke hvor jeg lander et job.
    Men! jeg tror vi hælder til at indskrive på Valhøj, da jeg har hørt godt om det fra forældre til børn som går der nu, samt at der (som sendt fra himlen) er en artikel om folkeskoler i denne uges (eller sidste) Søndagsavisen (den gratis som kommer i postkassen). Den rangerer alle vestegnens skoler efter den nationale rangering de just har fået, og mindsanten om ikke Valhøj ligger nr 2 i Rødovre. Nr 1 er Frederiksberg privatskole som ligger i Rødovre (bag centeret) men som vist kun er de øverste klassetrin. Valhøj skole er nr 131 på landsplan (ud af mere end 1300 skoler).

    Jeg ved ikke om det var en hjælp?
    Jeg er stadig selv lidt forvirret, men det er jo også “blot” fordi man helst vil det bedste for ens barn 🙂

    Held og lykke med valget

    venlig hilsen
    Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juhuuuu Louise! Det er da en totalt kæmpe hjælp!

      Det gør mig da virkelig glad, da vi vitterligt ingen ide har om hvilken privatskole der geografisk ville passe ind. Samtidig med at jeg elsker ideen om at Vilja ikke skal krydse en gade eller lignende for at komme i skole. Der er lige præcis 100 meter til legepladsen, med egen indgang!

      LOVE IT! Jeg håber du får en vidunderlig dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nicolai Larsen

      Omkring placering af skolerne i Danmark, så ligger Valhøj på en delt 115.plads… nr.131 skyldes at Valhøj starter med V og ikke med et tal, eller et bogstav tættere på A. 🙂

      OG.. dette er meget vigtigt…

      Cepos evalueringen, tager udgangspunkt i forældrenes baggrund, herunder uddannelsesniveau, årsindtægt m.m.
      Statistikken forsøger at vise hvor god den enkelte skole er i forhold til det elevmateriale der er på skolen.
      Det er ikke en perfekt, eller nær-perfekt opgørelse, men det er umiddelbart det bedste bud vi har i DK på nuværende tidspunkt.

      Omkring Valhøj skole, så er jeg selv lærer på Valhøj og derfor næppe en du kan vurdere til at være objektiv på området. Men jeg holder meget at vores skole og lav evt. en søgning i medierne omkring skolerne i området. F.eks. har Rødovre lokalnyt en del artikler i relation til de forskellige skoler i kommunen.

      Med venlig hilsen
      Nicolai

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din input Nicolai, det værdsætter jeg. Jeg skal nok søge lidt mere på nettet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror du er lidt sent ude hvis i først skriver hende op til privatskole nu. Det var vi i hvert fald med sønnen da jeg henvendte mig til den lokale privatskole da han var omkring de 8 mdr. Der var en rimelig lang venteliste der.. Så håber selvfølgelig at du kan få en plads hvis i vælger det. Men bare så du er advaret 😉 Vi er dog siden flyttet og var heldige at en nystartet privatskole åbnede mindre end 1 km fra os. Så den er han skrevet op til. Udelukkende fordi vi har hørt knap så gode ting om den lokale folkeskole. Så hellere starte i privat og siden flytte til folkeskole hvis det er det ikke går. End omvendt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanni

    Jeg skal ikke gøre mig klog på skoler i Rødovre, det har jeg nemlig ikke kendskab til. Det eneste input jeg bare ville gøre mig, er at man ikke skal tage udgangspunkt i om det skal være en privat- eller folkeskole, men derimod udelukkende hvordan man synes skolen er, altså om den kan stå inde for de “værdier” man ønsker ens barn skal have (hvis dette giver mening). Mine forældre valgte at sende mig på privat skole og den skole har simpelthen været deres største fejltagelse her i livet. Javist var selve undervisningen måske nok af lidt højere kaliber, men personligt havde jeg det virkelig dårligt på den skole, hvilket selvfølgelig også påvirkede undervisningen for mig. Min pointe er altså det er ikke præcis det om skolen er privat eller offentlig, der skal ligge til grund for at i vælger den pågældende skole, men mere om i føler jer selv tilpasse der og kan forestille jeres datter skal gå i det miljø. Det kan måske være svært at forestille sig rigtig, før man står i den egentlige situation. Men prøv at besøg forskellige skoler, hvis det er muligt – det kan måske give et bedre indblik?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er endnu ikke i situationen, men jeg mener principielt, at man bør vælge en skole med et godt socialt miljø og hvor der går børn fra alle samfundsklasser – også de brune børn. Det nytter ikke noget at man ikke møder nogen fra en andre sociale lag før gymnasiet. Ærligt talt er niveauet så lavt i den danske folkeskole, at jeg er overbevist om, at jeg selv kommer til at lære mine børn at læse og regne. Ligesom mine bedsteforældre lærte mig det, da jeg var fem (jeg var faktisk ret vild med det, tro det eller lad være). Så for os bliver det vigtigste et godt socialt miljø, for man kan ikke lære hvis man er utryg.

    Egentlig også en mærkelig dobbelthed i, at lærere bliver yderst mopsede hvis man involverer sig i sit barns skolegang, men samtidig bliver forældre kritiseret for at overlade al børneopdragelse til institutionerne. Nå, men man kan jo ikke få det hele 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia Bonde

    Jeg kan ikke lige dy mig for at komme med en kommentar. Som kommende lærer i folkeskolen, synes jeg at det er brand ærgerligt at se folk skrive at de foretrækker privatskolen frem for folkeskolen. Hvis man nu lige tænker sig bare en anelse om, før man skriver at det et ih oh åh så synd for sit barn at det skal gå i skole så lang tid, så er det altså for deres eget bedste. Der er ingen det har lavet reformen, fordi de vil være onde. Tværtimod. Danskerne er så bagud i forhold til læring og det er så synd! At folk så tror at det bliver bedre af at støtte privaten, i stedet for den offentlige skole, det tror jeg ikke på. Folkeskolen trænger til forbedring, men den bliver aldrig bedre, hvis ikke man giver den en chance. Jeres børn tager ikke skade af at gå i skole og lektiecafe. 🙂 Jeg vil i hvert fald gøre mit aller ypperste for, at jeres børn lærer en helt masse af mig og samtidigt kommer til at have det pisse sjovt. Vær nu en del af fællesskabet og vælg den danske folkeskole.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • God pointe, men samtidig er det jo svært at tage chancer med sine børns fremtid, bare for idealets skyld. Men jeg er da sikker på at folkeskolen også har mget at byde på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CJ

    Jeg går i gymnasiet i 2g. Jeg har både gået på privat skole og i folkeskole. Hvis jeg havde et barn og et ansvar for at give mit barn de bedste forudsætninger, ville jeg sende mit barn i privat skole, dog kan jeg ikke tale for alle privat skoler eller folkeskoler. Alle skoler er forskellige ligesom lærer og elever. Jeg gik i privat skole fra 0-7, også fordi jeg skulle flytte med det samme, blev jeg nød til at starte i folkeskolen og var der fra 7-9.

    I folkeskolen fik jeg en meget større kulturel forståelse, da vi på min privat skole kun havde en udlænding. Læreren havde meget mere tid og var meget mere klar på at lærer eleverne noget i privat skolen. I folkeskolen skulle man tage hensyn til alle elverne og på privat skolen var der mere fokus på den enkle elev, så jeg var langt foran dem i folkeskolen, da jeg startede der! Hvis jeg havde et barn, ville jeg undersøge skolerne i mit nærområde. Jeg ville nok med stor sandsynlighed vælge privat skolen og selv give mit barn noget kuturelt og udvikle den kuturelt forståelse hos mit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg er selv lærer på Vestegnen, hvor jeg også bor.
    Vores 4 børn går på privatskole af flere forskellige grunde: klassekvotienten er på max 22, lærerne er udvalgt specifikt og er fagligt meget dygtige. Der forventes høj engagement for forældrene, og selv 7.klasses forældre møder jævnligt op på skolen og deltager i ALLE arrangementer.
    Sidst, men ikke mindst skulle vores børn ikke udsættes for skolereformen (privatskolerne kan tage det, de vil fra reformen).
    Hvis man er grov, og checket skolers karaktergennemsnit, er det ofte privatskolerne, der løber med “sejren”.
    God dag, og få hende så skrevet op – bare for en sikkerheds skyld:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura_ravnkilde@hotmail.com

    Det hele kommer nok desværre vildt meget an på, netop hvilken skole det er. Jeg har gået i folkeskolen, og har haft de dejligste tider der + mit snit er rimelig godt rustet (ikke at jeg er total fanatiker og kun mener 12 er den eneste karakter, men mine tal er i orden). Og herved vil jeg tilføje, at jeg altså ikke kommer fra en akademisk familie, jeg har haft vildt gode lærer, næsten hele vejen igennem. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KT

    Min kæreste: Privatskoleelev i hele hans skolegang. Jævn elev med ret middelmådige karakterer. Ikke udpræget begejstret for konceptet skolegang. Som voksen oprigtig ærgerlig over kun at have mødt én type mennesker gennem sin opvækst.

    Mig: Folkeskoleelev fra en ret gennemsnitlig folkeskole. Fagligt skide dygtig og noget mere engageret end min kæreste nogensinde var. Har mødt et bredt udsnit af befolkningen fra tidligt i livet.

    Pointe: Der er så mange ting der spiller ind! Klassens sammensætning, lærerteamet, ens eget forældreengagement både ift eget barn og klassen som helhed og så selvfølgelig den der ubekendte der hedder barnet selv. Ovenstående er ikke en tale for folkeskolen fremfor privatskolen, men blot for at understrege, at folkeskolen ikke altid er lig med at ofre noget, selvom det for nogen er. Privat/offentlig er vel bare ét skel af mange, som man skal tænke over. Og det gjorde så ikke jeres beslutning nemmere. Selvtak:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Vælg folkeskolen! Lad barnet møde børn der kommer fra meget forskellige baggrunde, udvikle samarbejdsevner og tolerance i Folkets Skole. Og med den beliggenhed er der da intet at betænke sig på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Vi er netop flyttet til Rødovre og vores ældste skal starte skole efter sommerferien i år. Vi – eller måske mest jeg selv – har været meget bekymret om hvordan skolerne er herude. Vi hører til Valhøj skole.
    Vi kommer fra Østerbro hvor jeg har hørt både godt og skidt om skolerne. Det der har været min største bekymring er det høje antal af to-sprogede elever. Vi har dog besluttet at vores søn starter på Valhøj. Jeg har hørt meget godt om Valhøj og at skolen er god til at takle de udfordringer der er med så stor en andel af to-sprogede. Hvis det er viser sig at være tilfældet tænker jeg, at det umiddelbart er sundt og lærerigt for mit barn (og jeg selv) at få en større indsigt i andre kulturer. Det jeg kan være bekymret fo,r er det faglige niveau og hvorvidt der er plads til det enkelte barn – ikke kun de svage, men også de fagligt dygtige. Vi krydser for at det viser sig at være den rigtige beslutning og håber at også andre i samme båd som os vælger skolen. Om 4 år er det da umiddelbart planen at lillebror også starter på Valhøj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det afhænger jo rigtig meget af dit barns behov og dine egne ønsker som forælder, og derfor er det altid svært. Begge valg vil komme med fordele og ulemper, selvom man ville ønske at man bare kunne fjerne alle ulemperne… Ah. Selv har jeg ikke kendskab til Rødovre skolerne, så jeg håber de andre kommentarer kan hjælpe på den front 🙂

    flauenskjoldskole.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg står selv og skal flytte min store pige til en skole i Rødovre, som det ser ud nu, hører vi til Nyager.
    Jeg har ikke erfaring med skolerne i Rødovre, og sådan endte jeg her på din side. Men jeg har erfaring både med folke- og privatskolerne, både for min datter og min egen opvækst. Min datter har særlige forudsætninger, som de kalder det, men oversat betyder det at hun er særligt intelligent. Hun har brug for udfordringer og klare rammer, og bliver urolig i hele kroppen hvis dette mangler. På privatskolen blev hun tolket som et uroligt, uregerligt og løgnagtigt barn. Iflg. læreren udfordrede både hun og jeg hans faglige stolthed, fordi hun var ulykkelig og jeg tillod mig at kontakte ham med hensyn på at finde en løsning. Det blev ikke meget bedre af at ledelsen blev involveret, da de informerede mig om, at utilfredse forældre nu engang var umulige at gøre tilfredse, og derfor skulle jeg finde en ny skole til min datter, ASAP.
    Det var en virkelig ubehagelig situation at stå i, og min datter var bundulykkelig. Vi havde fået PPR ind over, og de anbefalede kraftigt at vi skiftede skole, da det ikke var os, den var gal med.
    Folkeskolen, som tog imod min datter, sørgede for en plads lynhurtigt. De engagerede sig i hendes historie og satte alle sejl ind på at hun skulle have det godt. Dette var på trods af at skolen har et svært belastet optageområde og derfor allerede har hænderne fulde. Men de gik ind i situationen og så min datter, opbyggede hendes tillid til de voksne og har senest hjulpet hele klassen til at opnå et stærkt socialt fællesskab. De ser alle børnene og arbejder med deres forskellige udfordringer og styrker. Nu hvor der er et skoleskift for min datter, forbereder de dette grundigt og vil gerne sikre en så god overgang som muligt.
    Mht. karaktersnit, sociale baggrunde, etc…. Skid hul i det. Se efter nogle voksne mennesker, som er engagerede og brænder for deres arbejde. Stil krav og se, om de kan leve op til det. Reformen er ærligt talt heller ikke slem, og desuden laver politikerne altid om på tingene, om det er skole, sundhed eller noget andet.

    Håber du finder ud af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg vandt en million.. & en lækker konkurrence!