Hold nu kæææææft, kæft, kæft, kæft!
Det har været mine tanker siden fredag nat kl. 04:00, for der startede Vilja for alvor med destruktive vræl, djævel besatte orme vrik med kroppen og der har stadig ikke været en pause på mere end 20 minutter..
En smag på hverdagen for forældre med kolik barn, dog med en snært af super diva og kælling! Lige meget hvad jeg har gjort, pustet, leget, nusset, sovet, så har Vilja lige siden min weekend startede givet mig de mest udfordrende døgn, nogensinde, med tvangstanker om mundkurv, tæsk med en fluesmækker eller bare fake min egen død. Hun har skreget, kastet sig ned på gulvet, i afmagt og demonstration lagt begge arme langs kroppen, mens hendes fødder i vild frustration har dikteret tempoet på hendes nu torsolignende krop, som har bevæget sig i forskellige retninger, mens sirenerne fik fuld fucking megafon.
NON FUCKING STOP!
Så skal vaskemaskine døren lukkes mens mor ordner tøj, så skal gå-vognen ind i døren, mange gange med tilhørende “Wa,waaaah waaaah”. Alle kamre for tålmodighed er tømt og det er så sygt hvor højt det lille menneske kan skrige.. hele fucking tiden. Alt sammen på grund af, at hun er ved at få tænder. Ingen søvn, fred, leg eller hygge. Jeg har hældt tube efter tube af kølervæske på hendes gummer og proppet et hav af panodiler op i røven på hende.
Jeg drømmer i skrivende stund om at blive kaldt ind på arbejde for jeg er under et pres, der kan munde ud i væltede borde, stole og vinduer knust. Den grønne farve er ved at overtage min ellers blege hud og jeg kan mærke, at Hulk gerne vil ud!
Vilja, tillykke du har formået at knække far og mor fuldstændig sammen. Så for at holde mit udbrud i skak, bliver denne dag i fosterstillingens tegn, for jeg magter det bare ikke mere.. Og jeg har kun delt 25% af de udskejelser vi har været ude for..
Nå jeg stopper her, for Denise har muligvis lavet en Houdini efter morgenbrød.. fordi 2 timer senere og hun er stadig hos bageren?
“WELL FUCKING PLAYED WOMAN!”
Åh Gud. Tak for det. Har haft selvsamme uge. 4 dages non stop jammeri fra vores knægt på 8 måneder. Han græd, pjevsede, pylrede og savlede som en kæmpe hund. Han ville hverken sove eller spise og jeg knak flere gange. Åh de tanker og drømme der dukker op hos et menneske der er blevet vækket 7 gange på en nat
Jeg troede jo jeg var døden nær eller at bedste løsning var at se om jeg kunne flyve, hvis jeg tog turen over altanen. Eller bedre endnu. Snige med ud i bilen og sove. Det er kun fordi den står i en oplyst fælles garage, at jeg ikke gjorde det. Pøj pøj. Håber snart i har en normal hverdag igen og det ikke er sådan ved ALLE tænder