Julekomsammen i vuggestuen, nej hvor sjovt…

Så er julen atter over os og så er det kun naturligt, at vuggestuer og børnehaver holder fælles arrangementer så børnene kan hygge sig, spise slik, være for sent oppe, samtidig med at forældrene lærer hinanden lidt bedre at kende.

Stedet hvor jeg hurtigt finder ud af om det gode bånd min datter har fået med et andet barn straks skal brydes eller om jeg faktisk kan overleve en aften i selskab med Dorits glutenfrie forældre.

Som altid skal vi have en eller anden anretning med, og på trods af at jeg nu to år i træk, har sagt vi bestiller fra just eat eller maccen, vælger Denise alligevel at bikse en lækker ret sammen. Jeg har det dog med at miste min appetit, når jeg hører tilfældige forældre livligt og med stolthed i stemmen fortælle om hvor meget deres afkom har hjulpet til med at lave lasagnen, alt imens Einar står med denne ene hånd albuedybt i røven og Duller har hele klør fem oppe i snotten.

”Nej må jeg tyvstarte og smage, fordi nu kan jeg da overhovedet ikke vente med at proppe jeres ækle fællesprojekt af en lortelasagne i kæften!..”

Det fatter så mange forældre bare ikke! Forstå nu, at det KUN er jer, og INGEN andre der gider at høre eller have noget at gøre med ukendte beskidte børn og deres manglende madkundskaber. Ligesom jeg ikke gider have lille Djangos ækle rosiner, som han har knuget sammen i sin hånd, selvom det er sødt at han spørger.. OM jeg så skulle dø den næste dag, med mindre jeg åd en sandfyldt hånd fyldt med vingummier og røv, så ville jeg stadig vælge at kradse af!

”Det er edder fucking klamt, fat det, og lav din mad, LANGT Væk fra dine børn, når andre end din indspiste familie skal æde lortet!”

Punktum, ny linje, apostrof og fucking komma!