Sundhedsplejerske du skylder!

“Du skylder så mange fucking timers søvn!”

Vi har haft 3 besøg af sundhedsplejersken. Det første besøg var helt perfekt, en sød dame forklarer, svarer på usandsynligt dumme spørgsmål som; “Øhh kan jeg godt sove på ryggen, når baby ligger i liften?” Og i stedet for at pege og grine, som hun er fuldt berettiget til, så smiler hun bare og forklarer. Vilja bliver vejet, målt og hygget om og vi glæder os allerede til næste besøg.

Grundet ferie er det dog en anden sundhedsplejerske som skal undersøge, forklare og belære os næste gang. Det er her vi finder ud af, at der i verdenen af sundhedsplejersker er de fede mennesker, og så er der regel fascisterne.

Ved første øjekast virker denne plejer også ganske sød og fornuftig. Vilja bliver vejet og målt og alt er som det skal være; småfed, savlende og ikke særlig lang. Vi sætter os og fortæller, at hun har sovet igennem cirka 5 timer om natten og spist godt til om dagen. Det er her, at hun på magisk vis transformerer sig om til Snehvides onde stedmor, hiver en fucking lovsamling op og begynder at bladre ivrigt..

“Nej, den går ikke, hun SKAL op hver 3 time, ellers kan det gå rigtig galt med hendes udvikling!”..

“Jamen hun er jo fuldstændig skåret over om natten?”..

“Det er ligemeget, hun skal bare op og have mad, og det er præcis i en halv time hun skal have mad, mæt eller ej! Så må i bare kilde hende i hoved og røv eller kaste vand på hende. Whatever it takes”.

Klart! – Jeg har lige fucking fortalt dig, at vores barn laver industristøvsugeren om dagen på mor i maksimum 15 minutter af gangen, før hendes hoved næsten eksploderer og derfor er HELT væk om natten. Og nu fortæller du mig, at jeg skal vække min sovende engel i vuggen og når hun så ENDELIG har fået øjnene på klem, ligge hende til det tryggeste sted i verden, hvor hun slapper allermest af.. Og så bare give den fuld skrald på torturering i de næste 30 minutter…

“Prøv at hør her, hvis jeg lige ringer efter en vogn eller en kost, alt efter hvad du føler dig bedst tilpas med, så tror jeg de savner dig på Bloksbjerg”.

“WHAT IN THE WORLD OF ALL FUCKS?!”

Bevares, vi stoler da på hendes ekspertise og google giver mig nærmest aids af de utallige modsigelser, der findes. Så på trods af min overbevisning om, at Vilja nok fucking selv skal sige til hvis hun er sulten, så blev jeg påvirket af heksen, hvilket resulterede i følgende:

Klokken slår 03.00 og Vilja ligger med åben mund og grynter fornøjet i sin søvn. Vækkeuret har fået alvorlige skrammer fra flyveturen gennem rummet, men på trods af det, så sidder jeg halvt sovende, lænet hen over min datter og kigger fortryllet på hende. Jeg begynder så småt at kilde hende under tæerne, intet, “Christ”, puster hende i hovedet så hendes kinder blafrer som dumbos ører, intet, “Virkelig?!” Hiver hende i benene, intet.. “#”¤()=(#/#”!#(¤!”.  Frustreret og udmattet lunter jeg ud i køkkenet, tager et glas koldt vand og vender næsen tilbage til kampzonen. “Så er du fucking selv ude om det”.

“Hej skat, er du klar?” Jeg stikker et par fingre ned i glasset, men uheldigvis vælter jeg hele indholdet direkte ned i skærmen på hende. “FUCK!” Et splitsekund senere åbner Vilja øjnene, drivvåd, totalt forvildet og hun kigger direkte op på mig..

“Seriøst far? Game the fuck on”!

Jeg får endelig bakset hende op på mors bryst, men ikke før hun lige udfordrer tinitus. Hun åbner gabet og begynder at lede efter guldet. Men før hun synker, falder hun om, armene ud til hver sin side, halvt snorkende med mælk dryppende ned af kinderne. Jeg styrter ud i køkkenet og finder et fad, som jeg fylder med koldt vand. “Game the fuck on Vilja!”

De næste 30 min får Vilja cirka 3 slurke mælk, vækker samtlige mennesker i opgangen og hendes ellers fuldstændige tilfældige ben motorik, får pludselig Bruce Lee instinkter og hun formår at stikke mig en fodflad og samtidig vælte fadet med vand ud over mig.

Med en fuldstændig umulig kamp hver nat grundet 30 minutters amning hver 3 time, kommer vi til konklusionen:  Det er fuldstændig fucking umuligt at amme i mere end 5 minutter om natten. Kulminationen er total, da jeg en morgen laver en portion havregryn med appelsinsaft og bolsjer, ligger en brugt ble i køleskabet og snupper en gaffel at spise med. De sidste 7 dage lever vi i konstant frygt for, at hun ikke får mad nok i de 5 min og vi afventer næste møde med manisk frygt.

Da vi hører dørtelefonen ringe, kigger vi panisk på hinanden og sammen lukker vi skæbnens time ind. Den sundhedsplejerske vi havde første gang, træder ind af døren og tager Vilja med til puslebordet. Vi skal lige til at skrifte, men før vi kaster os på knæ i nåde siger hun;

“nå jamen hold da op, hun har taget meget mere på end ventet, har hun været ekstra sulten? Ja i skal da ikke vække hende, når hun sover så godt, hun skal nok melde op, når der skal mad i skibet”..

Fuldstændig afmagtet står jeg i boxere, en lunken t-shirt smurt ind i gylp med en ringen for mine øre, blodskudte øjne og en forfærdelig smag af havregryn og tyrkisk peber i munden.. Jeg synker i knæ og kigger over til Vilja på puslebordet..

Vilja skæver til mig og mens hun begynder at pisse ud over det hele, kan jeg se hendes hånlige smil..

“Hej far, 3-0 “.

“Is this fucking happening?!”

Hvem har ellers blindt fuldt et råd fra Bloksbjerg?