Lige i hjertet

Underskud i overskud..

Underskud

“Det er lige præcis hvad jeg har, et helt enormt underskud i overskud”

Morgener bliver til eftermiddage, som afløses af mørke aftener og ender i vågne nætter. Det beskriver sådan set sidste uge meget godt. For på trods af de fantastiske unikke livgivende øjeblikke som jeg har haft, så har der helt sikkert været  ti gange så mange elastikspring uden elastik på plakaten af lyster.

Jeg sidder lige nu udmattet på køkkengulvet med en køkkenrulle i den ene hånd og lidt Vilja gylp i munden, og kan slet ikke overskue at skulle åbne skraldespanden endnu en gang for at stikke hånden ned mellem en dåse makrel,  2 monster fucking lortebleer og et hav af brugte vådservietter, bare fordi jeg har været så fan-fucking-tastisk at smide mine bilnøgler derned..

Overspringshandlinger flyver gennem mit hoved og jeg skammer mig overhovedet ikke over tanken, om at få min kæreste til at finde dem.  I mit lille pusterum fra hverdagen, begynder jeg ihærdigt på at komme op med en fed nok historie, der kan få Denise til at stikke klør fem ned i skralderen og samle op..

Hmm jeg kunne jo bruge den gamle; “hey skat, skal vi ikke lige køre på McD?” – Fuck it, vi prøver, jeg magter ikke det her. “Skaaaaaat, er du sulten?” Jeg kan høre, at hun er i fuld gang med at vugge baby i søvn og jeg får et lavmælt “Ja skat”.  Fedt, tænker jeg, nu slår jeg til. “Skal vi ikke lige køre på McD, så tager jeg lige Vilja og du tager bilnøglerne ok? Et virkelig entusiastisk “Jaaa skat, nej hvor er du dejlig, yes!” får min samvittighed til at krølle sig, men jeg er nødt til at køre den hjem. Velvidende, at jeg overhovedet ikke er på vej ud, især ikke i det her fuldstændig latterlige regnvejr, er mit skuespil nødt til at spille maks. Jeg triller ind i stuen og tager Vilja op i armene. Jeg kører den langt nok ud, tager tøj og sko på, pakker Vilja ind og går ud i gangen.. “Skaat, hvor er bilnøglerne? ” Så det nu “Åhh kan du ikke finde dem? mærkeligt, hmm har du kigget i skraldespanden?

“Hvad i hede hule helvede snakker du om skat” .. “Errr du ved du kunne have glemt dem i ..” Lynhurtigt afbrudt.. “DU har lige akkurat fucking 10 sekunder til at hente de bilnøgler, soloe den ned på mac’en, købe en filet-o-fish og så er der ellers fodmassage til mor, når du kommer tilbage!”

“GOD FUCKING DAMNIT, kunne man få en fucking pause?!”

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige i hjertet