At rejse er at.. fuck...

Vilja får 11

ViljaErSyg

Ja faktisk rigtig mange ellevetaller. De flyder i modvind ned ad hendes lille røde næse døgnet rundt. De sidste par dage har lille Vilja været forkølet og det er første gang hun er syg. Jeg er færdig af grin hver eneste gang hele hendes hoved eksploderer i et stort “atchu”. Overdynget af snot. Men kan ikke stoppe med at smile, fordi hun ser så uendelig sød ud med hendes lille røde næse, de røde kinder og ikke mindst røde udmattede øjne. Hun klukker i ny og næ, græder når jeg ligger hende fra mig og læner sit hoved forsigtigt ind til mig dagen lang i et håb om at finde hvile fra snotdjævlen. Udmattet ved den mindste anstrengelse, har den stået på putning dagen lang.

Jeg er forbløffet over hvor kold jeg er overfor at tørre hendes snude af med de bare hænder og udrydde den forstoppede næse med mine fingre direkte oppe i snotten. Min mave kan til tider vende sig alvorligt rundt og jeg kan på et splitsekund kaste op i munden, når jeg ser andre forældre gøre disse ting ved deres børn, men det er åbenbart helt naturligt med mit eget lille vidunder.

Hun skal nok komme til hægterne snart og selvom jeg ikke bryder mig om at hun er syg, så har vi alligevel formået at hygge os dagen lang med tegnefilm. Vilja har bestilt justeat rigtig mange gange i løbet af de sidste par dage og så er det jo godt, at det er moar som udbringer, lige til døren, uden betaling.

God søndag derude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse er at.. fuck...