Vilja kan nå ALT..

Det er så meget sjovere at lege med Vilja efter hun er vokset og kan forstå sammenhænge, kravle og holde fast i alle kanter og rejse sig op. Ja ihhh, hvor er det blevet sjovt! “Nej, Nej, nej!” For når man bor i en etværelses, tre mennesker, er det fuldstændig fucking ligegyldigt, hvor mange ting man fjerner eller siger “nej det må du ikke Vilja”. Der alligevel en ny ting hun enten kan vælte ned fra, klemme sine fingre i eller noget hun kan proppe i kæften. Ergo er det nu et hundrede procent umuligt at efterlade hende i mere end tre sekunder ad gangen herhjemme. Stikkontakt? I munden. Ledninger? I munden. Skuffer? Åbne, hive alt ud og klemme sine fingre, i et forgæves forsøg på at komme videre til næste skuffe. Listen fortsætter ud i det uendelige. Og fuck jeres forslag med bordskånere, babysikringer og andet bras! Det er et fucking nogo, not happening, vi ses på molen, komplet og helt og aldeles umuligt at babysikre vores lejlighed for en baby! Så det er jo fantastisk, at vi skal flytte snart, mere om det senere. Men for nu, så er dagligdagen én stor “nej, kom nu Vilja. Nej, for helvede, VILJA IKKE SPEJLET! .. Vilja hvis du kan fucking tømme skuffen kan du fandme også selv tage tøj på! – Nej Vilja, det er internetstikket, den går ikke” Kafluf, intet net!… “Vilja, STOP!” På mine grædende knæ ligger jeg med min ene arm strakt op mod den gud jeg ikke tror på og den anden holder Vilja i fødderne, så hun ikke for femogtyvende gang i dag prøver på at hive samtlige stik ud af min computer!

Her er Viljas svar til ALT:

“Videre far, nyt, nyt, gammelt, videre!” Så kravler hun lige baglæns i to sekunder, napper en bold og lader som om den er underholdende; “hahaha, den her bold er sjov far, bare vend dig om, hohoho”, og jeg er selvfølgelig idiot nok til at tro på hende og sekundet jeg vender hovedet for at prøve på at lave noget konstruktivt, bliver der dødsens stille.  Jeg vender mig om med det samme og ganske rigtigt, så er Vilja på vej ud i køkkenet for at terrorisere hvad end vi nu har glemt at gemme væk fra hende derude..

Jeg bliver fucking vanvittig!

Den følelse af stolthed over, at min datter rent faktisk udvikler sig og prøver verden af, blandet med den intense frustration af ikke at kunne få et fucking minuts fred er en direkte engangsbillet til kukuk city!

Jeg er DONE!