Hvad skal Viljas lillesøster hedde?
Navneproces. En sjov størrelse. At bestemme et barns navn. Stedfæste din egen og andre folks konnotationer på dit barns vegne, gennem et navn.
Befriende at det bliver en pige, fordi vi er faktisk helt blanke på drengenavne. Men vi havde et pigenavn vi havde gemt fra sidste gang. Da det stod mellem 2 navne. Så derfor skal lillesøster da have det navn.
Hver morgen tager Vilja begge arme rundt om Mors mave, kysser navlen, med de tilhørende ord..
”God morgen Evia”
Hun bliver bare den bedste storesøster og til oktober, så starter gildet for alvor! Jeg er edder fucking spændt på hvordan Vilja kommer til at dele opmærksomheden, hvordan jeg undgår at eksplodere på daglig basis og så er jeg helt vanvittig spændt på, hvilken størrelse Evia bliver. En vildbasse som Vilja, udfordrende og fræk. Eller et stille gemyt, eftertænksom og forsigtigt. Lige meget hvad, så skal der bare deles kys ud til oktober!
Vilja og Evia, fars piger!
Kæft hvor bliver det godt!
Jeg har vidst ikke kommenteret før, men nu kan jeg ikke lade være… Hvor er Evia et smukt navn, det er ikke et jeg har mødt før, men det “smager” godt… Hvor stammer navnet fra, hvis du vil dele det, det synes jeg altid er lidt spændende at høre 🙂 Vi har selv en Elvira herhjemme, og har for knap 6 mdr siden tilføjet en lillebror til familien – og drengenavne er mega svære (hvorfor!!?!), der gik godt 5 uger efter han var født inden vi blev enige om, at han skulle hedde Cornelius 🙂