Når man går hjemme..

Før det er for sent..

Du er min mor. Du har altid været min mor. Siden jeg kan huske, har du altid været min største inspiration. Der er så mange ting, man altid ønsker man fik sagt eller gjorde, sådan havde jeg det i hvert fald da min morfar døde, min bedstemor og helt specielt, da min far gik bort. Så måske når jeg ikke at sige alle de ting jeg gerne vil, det er jeg næsten sikker på man aldrig gør, men i det mindste får jeg skrevet og fortalt dig hvad det betyder for mig, at være din søn. Ingen kan nok rigtig sætte sig ind i den helt ufattelige kærlighed jeg har til dig. Men det her vil måske give dig et indblik i, på trods af jeg bliver sur, træt og ikke gider tale i telefon flere timer af gangen, hvorfor min kærlighed til dig er utømmelig og evigt voksende. Du er min mor.

Du gav mig mad fra jeg var baby, du gav mig tøj, rejser, friheden til at gøre alt, prøve alt. Lige fra at være punker, skater, få piercinger, drikke, ryge og dumme mig på samtlige måder muligt. Der var aldrig nogen krav, så længe jeg kom hjem, så var du glad. Det har givet mig den kant jeg har i dag og den ville jeg ikke bytte for noget som helst i verden, og det kan jeg takke dig for. Så tak for at støbe mig i alle nuancer og ikke kun i en kedelig grå. Tak for at lade mig lufte min fantasi, lede i alle hjørner og opfinde min egen dybe skål. Mig.

Jeg ligner dig og det er jeg stolt over. Min datter ligner også mig, så altså også dig. Og du er smuk, smuk nok til at fylde hele min skulder. Så når jeg sover med Vilja, ligger du altid med os. Jeg ligner også min far, men jeg ligner mest dig, når det gælder vores personlighed. Flyvske, kreative, vilde og helt identisk uden lunte. Og på trods af at mange ikke forstår, at man kan tale som vi gør til hinanden, så ved alle der kender os, at vi har et ganske særligt bånd, et bånd der hele mit liv har været den røde tråd.

Du har en ganske særlig duft. Duften af tryghed, hjem og frihed. Hjemme hos dig er der altid ro i hjertet, tryghed i sjælen og friheden til at drømme. Derfor elsker jeg at besøge dig mor. Vi er ofte rigtig grove ved hinanden og elsker at smække med døre, kaste med blade og vække naboerne. Men dårlig samvittighed er vores fællesnævner og der går aldrig mere end et par minutter og en tåre før vi står i hinandens arme.  For det værste i verden er at være sur på dig. Du er min mor

Jeg elsker dig mor. Højere end jeg egentligt rigtig kan sætte ord på. Du ved, jeg elsker dig, men jeg ved ikke om du ved hvor højt og hvor meget jeg værdsætter al den hjælp, du altid har givet mig, du stadig giver mig og som du altid vil give mig. Ikke fordi jeg forventer det, men fordi du altid vil mig det bedste, hvad end det bedste er for mig.

Så tak for at være den bedste mor i hele verden, for mig. Jeg elsker dig så fucking højt. Du er min mor.

28 kommentarer

  • Cecilie

    Smukt! Og ikke mindst tåre krævende.. Det er så vigtigt at få det sagt og ikke mindst vist hvad folk omkring en betyder. Smukt skrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Derfor vi alle elsker dig. Ingen ord er nok. Du er fab.

    Xx
    R

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bo

    Fucking smukt skrevet:-) kort og godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck, der fik du lige samtlige mødre på bloglovin til at tude. Du er sgu en god søn og det lyder til, at din mor har gjort det godt! Respekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kan du ramme dybere i mit hjerte?
    For hold nu op den der gik lige ind.
    Mistede min far i 2010 og som du selv (desværre) har erfaret får man sjældent sagt det man gerne vil. Men efter det fik min mor og jeg et bånd som ingen anden. Vi var hinandens bedste veninder og nød den tid vi var givet i hinandens selskab da hun kort inden min fars død fik konstateret kræft, som desværre tog hende fra mig sidste år.
    Så ja den enorme kærlighedserklæring dette er til din mor, jeg føler den! For jeg har en ligeså stor kærlighed til min mor.

    Håber at i må få mange fantastiske år med hinanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Puhaa! Så sidder man her en rolig søndag aften og får en.klump i halsen..!

    Det her indlæg rammer virkelig et svagt punkt hos mig… Man skal huske at sige til nogen at man elsker dem..For man ved aldrig hvornår de ikke er her mere…Det værste i livet er at miste…:( Puhh…sidder sgu og får tåre i øjnene!! :/

    God blog!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fedt, fedt, FEDT også er høre lidt ‘kærligt’ her på bloggen ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker din overskrift! Det er fandme vigtigt at få sådanne store ord sagt eller skrevet.

    Ville ønske min mor havde nået at læse noget lignende fra mig.

    Du er stolt af din mor, og det forstår man. Men hun må virkelig også være stolt af sin søn. Rørende læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Puha, så kom der lige en tåre her i natamningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Smukt! Mere kan jeg ikke sige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    har 4 børn – hvis bare en af dem så på mig, som du ser din mor – så ville min lykke være gjort….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Smukt, rørende og hudløst ærligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yesica

    Åhh hvor smukt skrevet tak for tude-turen.. Men forstår helt hvad du mener. Tror at man nogen gange glemmer at fortælle MOR hvor meget hun egentlig betyder. Altså hvis det ikke var for min mor, så ville jeg ikke være den awesome kvinde, søster, datter og MOR jeg er i dag.
    Så jeg er med på at vi fejrer vores fantastiske mødre hver dag:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åha, så fint et indlæg – tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man går hjemme..