Woman please!

I dag vil jeg blot røre et emne, som jeg er helt fucking sikker på laver homerun hos jer/ jeres mænd.

Hvis det ikke var der fra starten i jeres forhold, altså efter de første par måneder, hvor begge parter giver den fuldt op for motorvejen af løgne. Så kan jeg fucking love dig for, at den er der nu. En mors bekymringer. Den slags bekymringer, der kommer til udtryk sådan cirka firehundrede gange om dagen. Jeg ved ikke, hvor længe det fortsætter, men der er ikke udsigt til rødt lys. “Nej pas på”. “Det er for voldsomt” .”Ihhh, uhhh nej nej nej far”. “Skal jeg ikke lige holde hende” og en klassiker herhjemme “skifter du hende lige skat? Taaaak” Jo selvfølgelig, jeg samler da lige savletrolden op og laver flyvemaskinen, kolbøtten og 360’eren med hende før vi lander på puslebordet og allerede her, før jeg er kommet til rutinen  med tohundrede i timen, der inkluderer vand, klud, numsemassage og alt for meget pudder, kommer stemmen: “Nej skal du ikke også? Skal jeg ik? Eller.., skat.., men.., og ville det ikke være bedre hvis..Skal du ik, har du husket”..

“Ja skat,  du har ret, har du forresten set nettobladet?

“Nej?”

 “Der er ellers tilbud på hold kæft bolsjer!”

 Jeg ved, at Denise bare vil Vilja det bedste, og hun bruger da også størstedelen af døgnet med hende, hun mader og pusler og de har jo et helt unikt bånd, et bånd der både har rutiner, smil , læring og leg men altså også begrænsninger. Jeg har hverken mælk eller den ubegribelige tålmodighed Denise har. Men jeg har fantasi, vildskab og ild i røven. Det er de to ting, der komplimenterer os som par, som forældre og som mennesker og en af grundene til, at vi elsker at være sammen. Fordi vi fuldender hinanden.

Jeg hader, når hun retter på min måde at være på, men samtidig ved jeg, at sådan er mødre jo bare.. Her kommer mit dilemma dog. Jeg ved, at Vilja har brug for både at blive forkælet og fortalt hvor dygtig hun er, fordi hun har formået at stikke sin egen hånd helt ind i kæften.. Men samtidig er jeg helt overbevist om, at hun skal udfordres fysisk og det er bare kun far der kan og tør herhjemme..

Jeg ved, at det er de færreste mænd, der går hjemme med baby, så hvornår får de tid til at give den fuldt op for hule, rutsje og karruselture?