Viljas første bule..

Ja, eller det vil sige ikke endnu, fordi det er stadig alt for friskt til, at bulen har sat sig. Hele min krop er i en svær ubehag og her er hvorfor. Vilja vågnede fra sin lur for en times tid siden og jeg tog hende op fra vuggen og satte hende i sofaen som så mange gange før, mens jeg åbnede et par pakker fra posthuset ved sofabordet. Nu er det bare sådan, at Vilja bliver stærkere for hver dag, der går og i dag tog hun virkelig røven på mig. På et splitsekund, som føltes som en uendelighed i øjeblikket, valgte hun at tage en mavebøjning som jeg aldrig havde troet, hun kunne formå at lave, taget hendes baby CV i perspektiv. Der var kun listet et par minibøjninger på, så det kom fra en skyfri himmel, da hun laver sit livs mavebøjning, der munder ud i en kolbøtte og et fald ud over sofaen; “BONK” og hovedet direkte ned i trægulvet.

I en ustyrlig panik kastede jeg mig ned på alle fire for at gribe hende, men please, på trods af at tyngdekraften er enig med mig, så var der ikke en chance for at nå hende. Et sug i maven, så hårdt at samtlige rutschebaner i verden ville føles som en prut i et badekar, fløj gennem min krop. Hurtigt op i mine arme med hende og samtidig med, at Viljas skrig og tårer væltede ud af hendes øjne, faldt tunge dråber fra mine. Jeg tabte hende ikke, men jeg satte hende lige der i sofaen og jeg holdt ikke øje i det øjeblik. Som jeg sidder nu, er det svært ikke at brase begge ben og arme gennem kommoden i ren frustration, men heldigvis, efter at have fumlet gennem til 1813, talt med en læge og lagt hende til mors bryst, har hun atter igen vristet et smil frem til mig, til far.

Det gør det jo næsten værre, for på trods af jeg godt ved, at det er begrænset hvor meget en baby fatter, så er det en stor kærlighedserklæring i min verden og smilet fra min datter er tilgivelsen og betyder at hun godt ved, at jeg aldrig bevidst ville lade hende slå sit lille hoved.

Tak lille Vilja, nu skylder far vidst en ren tommeltot du kan gumle på en hel dag og en godnat sang jeg ikke selv har fundet på. Så sygt, at på trods af at mit hjerte er en lille kropsdel, er det den tungeste af de 100 plus kilo jeg vejer lige nu.

Så hvis i har prøvet noget lignede, så vær ikke blege for at dele, fordi det er da en helt krampe-vækkende følelse at rende rundt med.