Den svage mand

Mig. Jeg er den svage mand. Sat i knæ af influenza, bløder min krop sved og snot på samme tid. Den kolde hane bliver for varm og den isnende kulde finder genvej gennem de atten lag tæpper jeg har forvildet mig ind i, i et håb om at kunne gemme mig fra manden med et sort lagen over hovedet. I enkelte stunder finder jeg ro, de bliver brugt på at lege med Vilja. Denise er kørt i sænk, to babyer på samme tid er ikke nemt, specielt ikke når den hundrede kilo tunge baby, har præcis samme motorik og humørsvingninger som den lille på 10 kilo.

Samtidig havde vi ventet svar fra banken, om hvorvidt vi kan købe en fin lejlighed i Rødovre, men luften i den ballon blev piftet tilpas hurtigt da vores rådgiver først kan give os svar på mandag.

“Klart”…

Denise har med sit sidste overskud forladt den synkende skude for en aften, med Vilja. Derfor sidder jeg nu, uopvartet, sulten og brugt, helt alene i vores hjem med kun ét i tankerne.

“CHOKOLADE”!..

Men ak, jeg er på nazikur og selv med den sorte plage der raser indefor vores fire vægge, så må jeg nøjes med en pose dild og to spejlæg. Dertil et glas vand og selvmedlidenhed der sætter helt nye højder for min narcisisme.

Vi ses på den anden side dejlige læsere..

God aften