Umuligt at være rask efterhånden..

Når det ikke er den gamle etbenede satan, bedre kendt som “the manflu”, der rumsterer inden for vores fire vægge, ja så er det satme da lige den døgnåbne diarre og opkast kiosk fra Roskilde. Amen for helvede, hvor er jeg træt af at være syg.. Fuldstændig nedlagt som det lette bytte, jeg tilsyneladende er for disse sygdomme som min datter i øjeblikket hyppigt indtager og med et fælt grin overdrager til mig. Forskellen er bare, at min datter er en tough lille satan og jeg er til udsalg i Netto, når det gælder sygdom. Vilja melder bare lidt pubad og opkast op i ny og næ og så putter hun sig ellers ind til mor med et fredeligt blik. Hvorimod jeg brøler som tordenguden Thor, mens jeg klamrer mig til toilettet og oplever mine indvolde blive slynget ud af kroppen, samtidig med at jeg fortvivlet prøver på at få min voksenble til at dække hele kampzonen. Sådan har de sidste tre dage set ud for mig, med min kære gamle mor ved min side, med koldt vand, kølige klude til min pande, der kunne have stegt æg på sekunder og rengøring efter flere hundrede runder med min ærkefjende kummen. Kort historie lang: Uden min mor de sidste par dage havde jeg været seks fod under. Jeg har tabt mig mere end 2 kilo og 1,5 cm på maven de sidste par dage og det summer vel meget godt op, hvor meget kø der har været på min interne motorvej på det sidste..
“Fuck my life..”
Når det så er sagt, så er jeg lige akkurat blevet rask og det er jeg edder fucking glad for, fordi i morgen skal jeg nemlig prøvekøre et par familiebiler fra Ford, på fucking Mallorca. Jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg fatter fuckall af tekniske specs på en bil, men jeg takker ikke nej til sådan en mulighed! Så kommer der også en holdning fra en “everyday” man, der har nogle andre følehorn ude end de såkaldte eksperter.
“Fedt, fedt fedt!”