En kæmpe udfordring ved at blive far..

Udover alt det daglige, rutiner, rod, gentagelser på gentagelser og altid at skulle sige nej, ja så er det slet ikke der den virkelige udfordring ligger, for mig i hvert fald. Der hvor jeg virkelig skulle æde en lort af rang, var realiseringen om aldrig at være ”ung” igen. Her mener jeg ikke at rulle mig i duften af fisk og stripbarer i en alenlang druktur og episke røverhistorier fra byen, der aldrig rigtig skete. Jeg mener ganske simpelt, at jeg har realiseret, at jeg nu er forælder, har et enormt ansvar, ikke lige kan blive oppe en hel nat, blive professionel gamer og alt det andet jeg alligevel aldrig ville have gjort. Men det handler ikke om hvorvidt jeg ville have lagt andre planer eller ej, det handler om friheden til at vælge, og på trods af at jeg selvfølgelig godt kunne vælge familien fra, så er jeg altså af den støbning, at nej det kan og vil jeg ikke. Og det er slet ikke så dumt, for jeg lever nu den drøm jeg altid har haft om at blive familiefar. Det skal dog på ingen måde afholde mig fra at brokke mig over selv de mindste ting! For mig er det forandringen fra jeg til os, til vi, der har været en enorm udfordring. Lige meget hvor, hvorhen, hvordan eller hvorledes, så er det aldrig bare mig.

Det gør mig lykkelig, men samtidig.. Fuck hvor er det bare svært at efterlade mit ”jeg” i Sydhavnen. Jeg kunne ikke forestille mig et federe scenarie end det jeg har i dag, men jeg savner sgu en lille pind med et tilhørende glas rødvin!

Faktisk kunne alt det her vel egentligt også oversættes til Denise, men altså lige nu handler det om mig, mænd og hvorfor vi ter os som vi gør..

Vi ses på legepladsen..