Ventetid hos barberen.. what the actual fuck?!

Altså for helvede også, nu er jeg på ingen måde særlig god til at planlægge hvornår jeg skal til frisør, barber eller til tandlæge. Det er on the fly, jeg føler for det, ”min tand er knækket” stilen jeg bruger og altid har brugt, men sådan kan det tilsyneladende ikke fortsætte.. Jeg har skæg, så meget skæg, at det kun er barberer, der rigtig kan give det den omsorg det fortjener og et look, der udstråler at jeg er velsoigneret og ikke hjemløs. Da jeg hverken er hjemløs eller har lyst til at ligne en ugle, er jeg også indforstået med at selve håndværket koster fucking kassen! En tur i den gamle stol river nemt 2 plovmænd over.  Det er sikkert billigt i en kvindes øjne, da en månedsløn nemt kan slippe op i hårfarve og styling, men da jeg nu har været skaldet og uden skæg i mere end 10 år, så er det altså en omvæltning, der gør mig stram i betrækket.

Men når jeg så ringer til 5 forskellige fucking barberer og de alle sammen har over en måneds ventetid, så tænker jeg lige..

”HVAD SKER DER!?”

Har vi fået skægepidemi, har hipsterne gjort det så latterligt populært at sporte fuldskæg, at der nu over hele linjen er fuldstændig booket på alle fronter?!

Måske er det på tide, at jeg slipper skægget, giver Denise et kys for første gang i et år, der ikke kradser og giver min datter sit livs chok, da hun nok ikke genkender den alterdreng jeg ligner uden skæg!

Hvad mener i, skal der luges ud i mit hagegarn? Måske også håret? Fuld kommando?

…Fucking barberer!