Det moderne fotoalbum

I samarbejde med Telenor.

Et emne jeg tror langt de fleste mennesker har en holdning til. Nogle mere aktivt end andre. I dag kan vi næsten ikke opleve, uden at tage et billede. Faktisk er der vel næsten en tendens til hellere at ville ødelægge et øjeblik, hvis kameraet ikke lige er indenfor rækkevidde end at nyde, hvad end øjeblikket lige bød på, fordi det jo kan være lige meget, hvis det ikke foreviges i en uendelig lang perlerække af usb stiks. Og inden man er klar, er det overstået og så står man tilbage uden at have oplevet øjeblikket, eller et billede til at dele på de sociale medier. I al hast forsøges øjeblikket at genskabes, men som oftest uden rigtig succes.

Jeg har selv prøvet at kæmpe mod denne tendens, sammen med kun at ligge billede nummer 893 af samme objekt op, fordi der ramte lyset perfekt, mit morgengrimme fjæs fik de rigtige skygger og kaffens duft fik mine øjne til at åbne sig, lige nok til at se mystisk, mørk og sexet ud.

Jeg forstår godt, at vi gerne vil se godt ud, bedre end virkeligheden, ”hej filtre” og gerne hele tiden. Derfor er vores fotoalbums efterhånden også ved at bugne over. Fordi det ikke kun er det perfekte billede vi beholder. Næh nej, alle de ”tæt på, næsten godt nok” billeder gemmer vi nemlig også, i tilfælde af at nummer et skulle gå tabt.

Nu siger jeg man og vi og jeg mener selvfølgelig jeg, men velvidende at tendensen florerer så meget at det er helt ok at generalisere på området.

Så hvordan bruger jeg alle de fine billeder i min hverdag?

Næsten godt nok billederne kommer ned på en stor ekstern harddisk, som bliver ryddet ud i hver gang den tuder over, at der kun er plads til 80.000 billeder. Hvad sker der dog for den?

De mere intime billeder, de mest personlige, bliver nænsomt gemt på en ekstern harddisk med en kode.

Og de perfekte billeder, de bliver delt hurtigere end bare helvede på alle de sociale medier, så I alle sammen kan se hvor fucking fantastisk jeg og min lille familie er! Eller det var planen, men jeg magter det ikke halvdelen af tiden, og så får i altså mig i mosen, uden filter og med morgenhår. Fordi nok elsker jeg gode billeder, men intet slår de gamle fotoalbums i mors uldne kælder. Det er typisk de værst tænkelige billeder af mig, i dårligt lys, i en kikset situation, men det er fuldstændig ligegyldigt fordi billeder dengang ofte associerede en historie, ikke et splitsekund, som de gør i dag.

Men trods det, så elsker jeg at tage billeder af min datter, hendes proces fra baby til tumling til pige, og jeg får da også kæmpe optur på når jeg ser effekten af de filtre, der er tilgængelige i dag.

Og en dag vil Vilja kunne kigge tilbage på den her blog som et udførligt værk, der berører hende både visuelt og på skrift. Et univers jeg forstiller mig hun hurtigt swiper forbi på sin Ipad extra XXS super ice thin air.

Gemmer i også flere tons billeder?

Der i denne uge fokus på billedbehandling ovre på Telenors facebookside. Der er både tips og tricks til hvilke effekter der gør hvad. Vær med i konkurrencen om et professionelt photoshoot, upload et billede på deres facebookside, både før og efter og så er du automatisk med.