For helvede, hvor er der lidt tid på et døgn!

På trods af den umanerlig flotte præstation jeg dukkede op med i går, ved at sætte 5 knager op i gangen, så føler jeg altså at tid, efterhånden er gået uhyrligt op i pris. Der er jo ikke tid til noget som fucking helst, med mindre jeg planlægger hver eneste dag som en militærøvelse med armstrækker straf per sekund for sent. Og det magter jeg måske to gange på en måned..

Jeg vil så meget, så fucking meget. Jeg vil arbejde, mere end de otte-ni timer jeg er væk dagligt, fordi jeg godt kan lide det. Jeg vil samtidig ikke undvære min familie, træning, venner, hyggetid, serier, biografen, brunch og listen fortsætter ud i det uendelige.. Men det eneste jeg formår er beskrevet i dette indlæg.

Helvede da også, jeg vil jo også gerne rejse, opleve og så vil jeg også gerne have flere børn. Jeg vil ikke bare have mel i munden og puste, jeg vil have mel, saftevand og kage, puste mine lunger ud og nå det hele!

Nu er jeg også meldt ind i FitnessDK og samtidig Crossfit CPH. Hvordan det udarter sig kommer der meget mere om i nær fremtid. Jeg æder jo mere kringle og wienerbrød dagligt end de fleste gør på årsbasis, og det har sat sig i alverdens former for påklædning på min krop. Og nu ævler i motionsdygtige kællinger jo konstant op om, at man har mere energi når man er i form, dyrker motion og spiser ”sundt”. Så nu banker jeg lige armen for fuldt hus op i nummer to og kvitterer med en u-vending. Kort sagt, jeg gror en rygrad, for en stund, i håbet om at jeg kan få presset endnu flere ting ind i min fuldstændig over propfyldte, latterlige kalender.

Fordi jeg savner især at skrive, fortælle og agere med jer alle sammen herinde. Men for helvede altså, jeg når jo mindre end Vilja der spiser aftensmad uden opsyn..

INTET!

Kom nu Hr. Dejgaard!