Værktøj, hej fagre nye verden!

5 ting jeg SLET ikke magter ved julen!

JuletræFarudenfilter

  1. Jeg magter det bare ikke julemusik i den mængde som december byder på. Tyktflydende mundlort i lårtykke stråler ud over radioen, fjernsynet og højtalerne i samtlige butikker, døgnet rundt. Det er lyst, ingen sne, slud eller snemænd på fortovet. Det må være mindstekrav for at fyre op for ”last Christmas” og det der er værre!..
  2. ”Du kender mig jo” julegaven til Denise. Ja jeg kender dig og det jeg mener du har brug for, er overhovedet IKKE det du ønsker dig!
  3. Ingen sne.. Altså for helvede hvor er det sørgeligt med en december uden folk der skøjter rundt på glat is i deres alt for smarte fodkluns, blå tæer, snedriver, trafikkaos og skoldhed kakao, der knap varmer sjælen!
  4. At vente på mine gaver, som jeg under almindelige omstændigheder ville have købt til mig selv, da ønsket opstod! Men grundet den sædvanlige efterspørgsel i julemåneden, venter jeg med desperat længsel og en smule usikkerhed om jeg egentligt får hvad jeg ønsker mig. For omvendt Denise, så fortrækker jeg at specificere mine ønsker. Ikke fordi jeg ikke gerne vil overraskes, men i tilfælde af, at hendes kreative gen tager overhånd og hun begynder at brodere lange underhylere, så er der altid bedre muligheder!
  5. Regnvejr i december LIGE efter der er faldet et par centimeter sne. Det er simpelthen så deprimerende at stå med juleøjne og se fnuggene dale som krystaller fra himlen, hvorefter man to timer senere bliver mødt med ulidelig slud, regnvejr og våde sokker!

Men så er det godt, at der er alle de julefilm i hele december, dem elsker jeg nemlig at gense for hundredene gang! Og nej det er IKKE det samme at se dem på dvd eller Netflix.

Vi ses rundt om træet, med en fucking slukket radio!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Værktøj, hej fagre nye verden!