Kurer dit barns hoste.. Midt om natten, i -40 grader!

Denise har de sidste par dage været i Dublin med sit arbejde, til lidt sparring teams imellem. Imens har jeg hyret min kære moder til at flytte ind for at hjælpe med at passe Vilja, for selvfølgelig blev hun syg, med en slem hoste, varm pande og tilhørende 11 taller ud af snuden, sekundet Denise forlod bygningen med høje hæle og et glas hvidvin i hånden.. ”Forretningsrejse, klart”…

Om end ikke andet, så tog jeg mig en ”barn syg” i torsdags og fik hentet min mor, da hun har det med at pakke hele hendes lejlighed sammen, når der er overnatninger på tapetet. Naturligvis er der sammenlagt på sådanne dage cirka 8 minutter til sig selv, uden en forvirret og syg Vilja, der i vilden skab kravler op og ned på mig, med snot hængende ud af snuden, savl dryppende fra mundvigen og tårer pressende på i tide og utide på den lille skabning.

Da klokken slår 23:00 sover både Vilja og Bedstemor efter en meget lang kamp med Vilja fra 19 tiden af. Endelig er der lidt tid til de sociale medier, en tur på kummen uden at Vilja prøver at hoppe i den, og jeg kan sidde ned i samme position i mere end 4 sekunder ad gangen!

Men, inden der er gået 5 minutter, kalder Bedste…

”Mikkel! Vilja hoster hele tiden! ring til lægen, hostesaft, hostesaft! Du er nødt til at tage på apoteket nu!”

Jeg ringer til 1813 og får både en meget sød sygeplejerske og børnelæge i røret. Løsningen er klar, jeg skal da bare tage en gåtur på cirka 20 minutter i det ”friske” vejr med Vilja i klapvognen, det hjælper på hosten, ingen tvivl!..

”JO TAK, DET GØR JEG DA LIGE, HOLD DA OP, DET ER DA SLET IKKE STRAMT HER KL 23:30 OM AFTENEN!”

Vilja bliver naturligvis ellevild, da hun får lov til at få både sine vinterstøvler og flyverdragt på, midt om natten. Kæft en fest!

”Yes, yes yes, weekend er her, ingen sovetid, bare mig i mine varme støvler og lyserøde flyverdragt mod verden, i sneen! Juhuuuu”

Vilja farer ud på opgangen og vælter over hendes stadig sovende ben. Men det stopper hende overhovedet ikke, hun kravler bare videre til trapperne og er på vej ned af det første trin, indtil jeg med en tung røst kalder ud..

”Vilja, så sætter du kraftsatme røven i sædet, far skal lige ha bukser på!”

Heldigvis var dette en af de få gange, hun rent faktisk forstod, at der ikke skulle sættes spørgsmålstegn ved fars tålmodighed.

Så vi går en lang tur på 30 minutter, for at sikre os at Vilja får rigeligt med kold luft til hovedet, der kan kurere den slemme hoste…

MEN!

Da vi vender frygtløst tilbage med isen i hele hovedet, finder jeg ud af, at Vilja har tabt sin ene vante! Et trick hun formår at gøre hver dag jeg henter hende fra vuggestuen, og lige der kunne jeg bare ikke magte hendes rebelskhed.

Så jeg hev hende op ad klapvognen, tog hende under armen og gik SAMTLIGE SKRIDT, DEN PRÆCIS SAMME VEJ, HELE VEJEN, for at finde hendes handske. Og ja Vilja er overordentligt fucking tung! Og nej, jeg fandt ikke hendes vante…

Med bøjet hoved trillede jeg ind ad hoveddøren, dækket af sved, tog min jakke af og hang den på knagen. Lagde mig på ryggen, helt udmattet og kiggede modløst op i loftet.

”Vilja vante” hørte jeg igen.

”Nu er det kraftedme nok Vilja, med din hån”, jeg kiggede op og det syn der mødte mig, fremkaldte interne eksplosioner, der er svære at sætte ord på.

Fordi ind i fucking helvede og tilbage igen på en død mands gynge, så jeg at hendes ene fucking vante havde sat sig fast på velkroen på min jakke og derfor, har jeg lige gået denne dødsgang af en fucking lortetur, 2 motherfucking gange, bare for at give Vilja en lærestreg!

Vilja smiler bare til mig, giver mig et lille kys og siger

”Vilja sut, Vilja sove”.. triller hen til Bedste og sammen går de ind i sengen og falder i søvn, uden den mindste hoste resten af natten…

”Vilja!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!”

Børn… Fucking børn!