Under overfladen

To med cheese tak!

mcd

Ja jeg ved det. I lang tid har jeg prøvet på at stoppe mine ture til Maccen og bedst som jeg har fået styr på mit  savlende fjæs hver gang  jeg indånder de gule buers markante duft, så bliver jeg revet tilbage i den vidunderlige verden af alt for mange kalorier!

Men i det mindste er denne gang lidt særlig. Jeg har nemlig sagt ja til at stå bag disken på McDonald’s på Falkoner Allé, lige overfor Frederiksberg Centeret, i en times tid. Det har jeg fordi, på trods af de uendelig mange klagesange om McDonald’s som jeg sikkert kunne grave mig frem til, så har jeg valgt at fokusere på de fede ting de gør. En af dem er deres indsamling til Ronald McDonald børnefond. Hvis i ikke kender til fonden så kan i læse mere om den her. Alt hvad jeg stikker over disken, går ubeskåret, direkte til fonden.

Det er med blandede følelser at jeg melder en fucking McD uniform op og frivilligt stikker Happy meals over disken. Men taget mine tidligere bidrag til samfundet i betragtning, så skylder jeg sku nok mere end en enkelt tur i manegen som rodeo klovn. Så jeg sadler op, holder vejret og tæller til fucking ti, fordi på onsdag, der ses vi under den gule bue.

Jeg er så heldig at jeg ikke er den eneste blogger der har rakt hånden op til dette event, så jeg glæder mig til at møde nogle andre bloggere og så er jeg sikker på at vi får en super fed dag med de mest ærgerlige fotos til dags dato!

Rigtig god mandag derude og så ses vi måske på onsdag omkring klokken 12, midt i frokost rushet!

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Under overfladen