Bag disken..

Mine tanker et par timer inden jeg skulle ned på McDonalds i formiddags gik nogenlunde sådan her..

“Fuck my life, hvorfor sagde jeg ja? Jeg elsker at gemme mig bag skærmen og stikke svinere ud, hvad laver jeg? Hvem fanden gider stikke ud til en totalt ukendt tosse? Så skal jeg møde verdens mindste menneske, Mascha Vang, mon det er flovt, jeg ikke rigtig har nogen ide om hvem hun er? Må hellere google, nå ok, mest googlede menneske i DK skriver hun på insta. Der gav jeg da lige +1 til hendes konto i migmigland”.

Nå men hun ser da flink ud og Rikke May, som jeg skal stå sammen med, har jeg jo mødt et par gange før og hun er jo sød, og den sprøjte af paranoia beskeder hun lige har sendt mig beroliger mig da lidt, så står vi nok i samme båd..

Så da jeg stødte til arrangementet, som jo støtter et fantastisk godt formål, regnede det, der var ikke synderlig mange kunder i butikken og det var da lidt beroligende at skulle starte blødt ud. Til gengæld blev jeg mødt af et par rigtig søde PR piger og et hav af fotografer.

Og på trods af, at de helt sikkert ikke var dukket op grundet mine opkast i det virtuelle hjørne ,så var det da meget sjovt at blive kastet i en t-shirt atten størrelser for lille, så man slet ikke er i tvivl om, at min mave har slugt mit bryst.

Heldigvis får jeg backup ved kasse et af en ung pige, som hjælper og guider mig med smil, grin og overskud til mine fumlefingre og lidt lakrids kommentarer  hen over disken til kunderne. De fleste fik deres smil på, men det lykkedes mig også at skræmme en ung mand væk fra butikken, da jeg med min mandlige røst, råbte ud over det halvtomme gulv: “Kan jeg hjælpe dig unge mand”? Det blev for meget for ham. Jeg er stensikker på, at han havde forventet, at Mascha eller Rikke skulle betjene ham, men i stedet vælger jeg, hvalen i selskabet, at rive ham væk fra hans drømmebetjening på mac’en.

Vores beskedne bidrag bag disken varede i en times tid, og det var da også tid nok til at blive indsyltet i en dunst af friture. På trods af, at jeg elsker McDonald’s mad, så havde jeg alligevel fået nok, så jeg valgte at smutte over til den nærmeste Shawarma pusher og fik sulten stillet, mens mine fødder trillede selvtilfreds hjemad med god karma.