Den første kravletur, en direkte vej til total kaos..

Vilja har fundet ud af, at hun har knæ. Knæ som er utroligt effektive, når de sammen med de resterende dele af kroppen arbejder sammen for at komme fra punkt til “NEJ VILJA IKKE DER!” Jeg nævnte i sidste indlæg, at der var fart over feltet, men det har altså taget fuldstændig overhånd nu. Med dejlige kommentarer om, at det kun vil blive værre, er jeg på udkig efter en spændetrøje og mundkurv til min datter. Samtidig er hendes babystol fra Nomi, nu blevet et transportmiddel frem for et sted jeg kan placere hende, velvidende at hun bliver siddende. Men ak. Hun hopper da bare op og ned som en sindssyg, i bedste “hejhej vi ses” og så flyver stolen derudaf og samtidig er hun i en fantastisk højde, at alt hvad der ligger på mit skrivebord nu er “fair game” i Viljas øjne. Det har så lige resulteret i et par ridser i gulvet, bidemærker i en ekstern harddisk og flere af mine taster på keyboardet er gennemblødt. Nå men det er nu ellers fantastisk at opleve alle de ting hun lærer i øjeblikket og det går så fucking stærkt, at jeg har svært ved at følge med.

Så er der heller ikke mere end fjorten dage til vi drager mod vestegnen…

Vi ses i fucking Rødovre!