En rigtig mandag morgen..

Nu står vi atter overfor en mandag lige om lidt og derfor håber jeg ikke, at den vil blive som forrige. Sidste mandag havde samtlige klicheer nemlig samlet sig til en gruppevoldtægt på mit dørtrin, afventende.. Morgenen startede med, at jeg oksede ud af sengen, lidt sent på den. Og da jeg triller ind i badet med briller og boxere burde jeg nok have lugtet hvad svinet nedenunder pønsede på, og nej jeg mener ikke min underbo. Lettere irriteret og et par meget våde boxere senere, får jeg bikset mit lort sammen og videre ud ad døren. Åbner min cykel som selvfølgelig har en meget våd saddel, da den nu denne ene gang har stået under åben himmel, som til gengæld har pisset ud over den. Nå, men videre, en våd røv tørrer vel.. 100 meter inde i turen finder jeg så ud af, at mit støtteben ikke kan støtte sig selv og kontinuerligt vælter ned i pedalen, som så selvfølgelig gør det fuldstændig umuligt at cykle..

Men jeg er hurtig og tænker.. “Denises cykel står jo under halvtaget, så den snupper jeg”. Jeg har jo nøglerne, så jeg løber tilbage med min egen cykel, på sådan en løbehjulsagtigt måde til lyden af “klak, klak, klak, klak”.

Kaster cyklen fra mig, river Denises tørre cykel frem, sætter mig på børnesædet som jeg lykkeligt havde glemt er i børnehøjde og begynder at okse af sted. 100 meter længere henne kan jeg mærke den manglende luft i dækket og bedst som mit hoved er ved at koge over tænker jeg..

“Jeg sætter lige lidt musik i ørene, inden begge cykler ender på forbrændingen!”

Men selvfølgelig har jeg glemt mine høretelefoner i min jakke, som jeg har glemt på mit arbejde. Så nu står jeg med 2 ubrugelige cykler, er våd i røven, ingen musik og fryser i en sommerjakke.

Rasende vender jeg tilbage til det oprindelige gerningssted, sætter begge hænder på min egen cykels støtteben og hiver alt hvad jeg kan. Den bøjer sig lidt modvilligt, men ellers intet.. I fuldstændig arrigskab begynder jeg at hoppe op og ned på min cykel, altså med hensigt på at ramme støttebenet og lige som jeg er ved at ramme klimax før Hulk stadiet, knækker lortet sgu af!

“Hahahha” griner jeg højlydt med fråde om munden, hopper op på bæstet og triller mod mit arbejde..

“Ahhhh the smell of success on a monday morning!”

Kender i det?!