Lige pludselig meget selvstændig..

Julegaver! Hvad ønsker du dig skat?

ViljaFodbold

Et spørgsmål, som unægtelig kommer hvert år fra mig til Denise. Og med forbløffende præcision får jeg samme svar, hver eneste fucking gang..

”Overrask mig”. (PS HUSK KVITTERING TIL OMBYTNINGEN!)

”Overrask mig”. Sætningens umiddelbare simpelhed forplanter sig som et uløseligt mareridt i mit hoved og følgende tvangstanker kører formel 1 i skallen på mig..

At overraske.. Med hvad.. Smykker? Oplevelser? Tøj? Hvilket tøj? Hmm, tøj er en god ide, hende kosten Malene Birger laver vist noget urimeligt dyrt, men samtidigt lækkert kluns. Fedt jeg kommer i kridthuset nu!

Hmm, hvilken størrelse skal jeg købe det lort i? Skal det være stramt eller løst? Og hvad nu hvis jeg køber noget løst, som så ender med at sidde stramt? Skal min backup gave så være et fitness medlemskab og et par løbesko, bare som en god joke? Nej den går sgu nok ikke. Ikke op til jul i hvert fald.

Jeg kigger da bare i hendes skab! Nope, her findes nemlig kun lyden at et rungende grin fra de forbandede designere, der laver tøj i alverdens afskygninger med alverdens størrelser. En størrelse large kan i andet regi snildt være en størrelse small og selv indenfor samme producent kan dette variere fra kollektion til kollektion..

”TAK TIL JER ”MODE”SKABERE SOM HVERT ÅR FULDSTÆNDIG ØDELÆGGER ENHVER CHANCE HOS OS MÆND, LIGE OP TIL JUL! TAK!”

Så jeg er atter på bar bund! Med mindre jeg tager en chance, der unægtelig kan sløjfe al julesex! Så på trods af mine gode intentioner og ønske om at give min kære en eller flere fantastiske gaver, har jeg pt tabt.

Jeg så ellers også et godt tilbud på et sæt gryder, 12 styk til under halv pris! Men jeg gætter på, at trods kvaliteten af gryderne, signalværdien alligevel vejer tungere..

Så er jeg tilbage til øreringe, halskæder og andet gods til kroppen. Men den smøre har jeg jo været gennem så mange gange efterhånden.

”Nyt, nyt, nyt!”

Den kan i godt lige tænke over kære kvinder, næste gang i kaster jer ud i legen ”overrask mig!” Det svarer til, at jeg beder jer om at skifte olie samt dæktryk på bilen, svejse en hattehylde og så lige nappe de 2 halvfede fugleedderkopper i soveværelset!

Så næste gang jeg bliver spurgt om at overraske, så melder jeg denne her op!

KAPOW!!!

10 kommentarer

  • Majbritt Holm

    Tja du kan jo lave en hel dag hvor du overforkæler hende med blomster, massage, god mad og film (og får Vilja passet den dag )
    ELLER giv hende en boremaskine eller andet værktøj og du får en ønskeseddel for fremtiden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Forstår ikke, der kan ske så meget grimt med så bred en formulering. Jeg sender jævnligt min mand links med præcis angivelse af størrelse, farve og pris. Vi opererer indenfor emnerne, sko, smykker, tøj, oplevelser og tasker. INTET kan gå galt. Og hvad får jeg?
    Hvis det så bare var Justins bud på en gave så gik det an. Men jeg har fået en GPS til bilen, som jeg ikke kører i, da jeg cykler til job. Jeg har fået en brugt trailer, brædder til skuret, et hjemmelavet gavekort til ting der aldrig er gennemført, ja selv bryllups dags buketten er gensend fra Interflora. KOM IGEN!
    Jeg forstår ikke mænd. Men forstår slet ikke din kone tør med et “overrask mig”. Herhjemme tør jeg slet ikke tænke på hvad det ville give mig. (Måske et lækkert gavekort til Bauhaus)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det vi egentlig mener er…. Køb med hjertet, så går det aldrig galt….måske skal det stadig byttes, men der er stadig point i bogen. Og det allerbedste er hvis i husker noget der er blevet sagt i løbet af året, det udløser den helt store gevint

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min kæreste (og far til vores 1,5 årige) gav mig for en 5 års tid siden en magic 8-ball, fordi han var så pisse træt af mit standard-overrask-mig-nuuu-svar. Hvert år siden, når svesken skal på disken, har jeg skrevet 5 overordnede kategorier hans gave kan falde ind under og så måtte jeg ellers igang med at ryste. Den første kategori der rammer “most certainly” (han giver kategorierne numre i tilfældig rækkefølge, så overraskelsesmomentet er der stadig) finder han på noget indenfor. Og så har jeg edderbankemig at blive glad – jeg bliver overrasket, men har lidt medbestemmelse. Og det er sgu nok sådan mange kvinder bedst kan lide det 😉 Held og lykke med det; er sikker på det kommer til at spille!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sidste år ramte manden plet. En guld halskæde, med pigernes navne. Så kan det godt være at det var en mindre værdi pengemæssig. Men den gik lige i hjertet.
    Hvis du kan kombinere Vilja og julegave. Så rammer på helt sikkert plet. Ta lille pigen med tilfotograf og få blæst dem op på et lærred. Ellers laver Julie Sandlau. Nogen fine bogstaver, som du kan kombinere med et vedhæng i ynglings farven.
    Good Luck,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    En taske ! Helt klart en taske ! Mulburry eller Marc jacobs ville klart være at foretrække hos mig . Sidste år fandt der en Marc jacobs taske sted, til min fødselsdag en matchende Marc jacobs pung , lykken var gjort . Er så glad for den taske !! Nu kunne jeg godt bruge en taske mere, bar en lidt mindre …
    Du behøver ikke tænke mere over det, køb en taske !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    For undertøj gælder: For stor BH og for små trusser. ALTID!!! Lad hende bytte til korrekt størrelse.

    Sidste år fik jeg en ring af min kæreste. Det var overhovedet ikke den ring jeg ønskede mig. Men han havde tydeligvis styr på min stil (og størrelse). Selvom jeg kunne have byttet, til den “rigtige” beholdte jeg den ring han havde valgt. Den betyder helt vildt meget, og jeg er glad for den hver dag.

    Hvis ALT fejler er dyre tasker altid lækre. :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige pludselig meget selvstændig..