En druktur på bøssebar og en kælketur på verdens mindste bakke.

I lørdags var jeg på kursus med et par kollegaer og herefter gik turen til Halifax, der diskede op med et par store burgere. Hertil kom der kolde fadøl trillende i pendulfart fra baren og til vores bord. Godt mæt, med et par liter øl i maven, daffede et par stykker videre til Cafe Phoenix i Valby, så vi kunne få en dessert, forklædt som endnu et par fadbamser.

Klokken bliver hurtigt 01:00 og de respektable i forsamlingen, alle undtagen mig, finder vej hjem og jeg dribler smser hurtigere end lynets hast, til mulige byturskandidater. Og splitte mine bramsejl om ikke de bedste kandidater melder sig, nemlig mine ældste bedste venner/veninder, jeg har kendt i cirka 30 år.

En af dem har jeg ikke set i et par uger, den anden, kønnere halvdel, har jeg ikke set i flere år. Derfor er scenen også brolagt med vådt gods, der skal direkte ned i maven! Efter kort vejangivelse hopper jeg i en vogn og kommer væltende ind på en lidt finere bar, med et øje i hver retning. Der sidder de, i deres stiveste puds med et håndled slappere end sundt er.

Jeg accepterer de lidt finere vilkår, men jeg magter efterhånden ikke at mine øl bliver skænket i et vinglas og vi får hurtigt lagt en slagplan for resten af natten. At vi så ender på Jolene bar, som tilsyneladende er en bøssebar, var uden for min indflydelse. De er begge single og straight, så hvorfor de lige valgte den bar, er mig stadig en gåde, men jeg var jo allerede auf wiedersehen, så jeg kastede mig lystigt ud blandt dragqueens, beton-klientel og ellers blandet inventar på dansegulvet.

Omkring klokken 05:00 har tinitussen ramt nye højder, mine ben var følelsesløse og kvalmen var så småt begyndt at melde sig. Det var tid til en pose hotdogs og så ellers praje en taxi! Vaklende på vej i seng, mødte jeg Vilja der lige var vågnet og i fuld hopla! Heldigvis har jeg verdens bedste kæreste, der hurtigt anede mine manglende evner til andet, end at lukke øjnene, og hun lader mig dratte om, i fuldt udstyr, midt i sengen.

Da jeg vågner, er det med opkastfornemmelser og Nordeuropas største hovedpine har meldt sin ankomst. Så jeg tager Vilja under armen, finder den røde kælk frem, og går en tur i den fine sne!

På instagram er et lille klip fra Viljas første kælketur, på verdens mindste ”bakke”.’

God mandag derude, jeg er heeeeeeelt done!