Denise har de sidste par dage været i Dublin med sit arbejde, til lidt sparring teams imellem. Ime
Se næste indlæg >
Når natten forsvinder..
Så er vi kommet til endnu en farverig fase i Viljas liv, der udformer sig sådan cirka hver nat, på klokkeslettet 03:00. Det er her, midt om natten, at Vilja sætter sig op i sengen, kravler hen over Denise og tænder natlampen (ironisk navn til en lampe, der altid er slukket om natten, under normale omstændigheder). Med verdens mindste øjne sætter hun efterfølgende kursen mod mig. På destinationen, kvitterer hun naturligvis lige med et par tilpas hårde knæ til pungen, før hun ruller henover mig og lander på gulvet. Så samler hun sådan cirka 20 børnebøger sammen, små 10 dukker og så bryder helvede ellers løs..
Hver ENESTE gang hun misser et kast med enten en bog eller dukke, og de ikke lander på enten mig eller i det mindste oppe i sengen, så begynder sirenerne ellers på fuldt tryk..
”WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH, Duggeeeeeee, BABABABABABA, IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIH MOAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAR!”
Den eneste trøst for Denise og mig, er den efterhånden rutinepræget sten, saks, papir vi fyrer op for i søvne, der i gennemsnit kun efterlader mig med 50 % af nætter med 2 timers søvn, sammenlagt. Ikke at jeg rigtig får sovet de nætter jeg ikke skal underholde Vilja, men i det mindste kan jeg proppe en pude i hvert øre og gennemtvinge lidt nattero!
Efter et par timers cirkus falder hun nu, vanen tro, i søvn, begravet i bøger og dukker ved sin side. Og så mødes jeg ellers med ironiens mørke og svinske humør om morgenen, som byder mig på en snorkende lille pige. Og der står jeg så magtesløs i mørket med sorte affaldsposer under øjnene, morgenvommen i fuld effekt og blodskudte øjne, i komplet vildrede over, at jeg hverken kan se ud af øjnene eller overskue den opgave der venter..
Nu skal jeg nemlig vække min snorksovende, fuldstændig passive, smukke, eventyrlystne og drømmende lille hystade af en natteravn..
”Fucking børn!”
Nå men jeg må videre og brygge en silo fuld af kaffe, hvis jeg på nogen måde skal gøre mig forhåbninger om en dag, der ikke inkluderer en blunder på kummen.
God dag derude!
Åh det er dejlig læsning. Så er vores børn ikke gået i stykker. Der er så bare tre styks der vågner på skift. Redbul og en opsparing til øjenlågsløft om 5 års tid, så kører bussen.