Når der er regler for at blogge..

Holdninger, meninger, opråb, at pege fingre, verbale lussinger, bløde knæ og alt muligt andet er hvad min blog byder på. Jeg ligger sjældent fingre imellem hvad jeg tænker, til hvad jeg skriver, og hvad end det er om et emne, en person eller hvad der lige optager mit store hoved.

Det er sjældent at jeg får modstand eller sure mennesker, der føler sig stødt herinde, fordi tonen har været den samme i halvandet år. Som en sød pige sagde til mig til en dejlig påskefrokost.

”Det er sjovt, lige indtil det rammer en selv”

Og det er vel meget rammende, da jeg siden jeg skrev mit indlæg om samsovning samtidig med at jeg kørte en anden blogger over har fået lidt af denne bloggers læserhær efter mig. Jeg mente, at det var 2 fluer med et smæk, og det var det da også, men det tiltrak altså også en skare af folk der ikke kender til mig eller helt kan læse mellem de linjer jeg har, i mine indlæg.

Og jeg har fået mellemfingeren på skrift flere gange, har måtte lege stort pap, større saks til endnu flere, men heldigvis har størstedelen af dem der læser med herinde, en ganske god forståelse for mit, til tider, store raseri.

Og alt det er hjerteligt velkommen, for det betyder at jeg har ramt plet. Også selv om jeg i ny og næ mest har lyst til at blokere kommentarer, hvis oprindelse kommer fra en person, der er underholdt med et hvidt stykke papir, hvor der står ”vend” på begge sider. Men jeg lader alle kommentarer gå igennem, for er det mit frirum, jeg deler med jer, så skal i sku også have lov til at råbe højt!

Men der stopper den! Er der noget jeg slet ikke magter, så er det ”kollegaer”, der stiller et regelsystem op for hvad der er ok og hvad der ikke er ok at blogge om. En ellers sød pige, formoder jeg, fortalte mig at det altså er ok at skrive om emner, men ikke at nævne andre bloggere i negativt lys.

Til alle der ikke helt har fattet det endnu..

”Hvis jeg har noget på hjerte, så bliver der skrevet om det, tænkt på det og jeg er så uendelig fucking ligeglad med hvem der står for skud, fordi herinde, bliver der ikke bukket og nejet, det har jeg sku travlt nok med i virkeligheden. Her bliver der raset, fortalt, grint og grædt, og er der nogle af mine pionerer, der har skrevet en regelbog om blogging, en til en, så kan I tilføje endnu en regel”..

”Fuck af!”