For fire dage siden trillede jeg en tur til Sverige med 4 af mine gode venner. En planlagt ferie
Se næste indlæg >
Middagslur, OMG!
Weekender, fucking weekender! Fra mandag til fredag ruller jeg op til vuggestuen og henter Vilja om eftermiddagen, veludhvilet og for det meste glad. Jeg spørger altid lige ind til om hun har spist og sovet, og hver eneste dag, bliver jeg mødt med:
“Ja, hun ligger sig da lige ned, og pludrer lidt, og så falder hun i søvn, gerne 2-3 timer”
Og hver dag tænker jeg tilbage på den forrige weekend, taler du om mit barn? Altså Min Vilja? Den lille hystade der skriger, kaster sig rundt i sengen, slår og sparker, laver kolbøtter på mit hoved og kan få Ghandi til at melde et “Kææææft kælling!” op.
Og når først luren er skredet, så skrider aftenen ligeledes og før jeg har set mig om, står jeg og træder i mine egne løg, de grå hår øges betragteligt og mine blodskudte øjne klør, i en ustoppelig rus efter at finde fred!
Men så smiler hun på den der; “Far, du er min far” måde, og så genstarter hele min faderlige figur og runde 2 går i gang. Men hvor mange runder har jeg dog igen!?
“Fucking”…
Hvor gammel er det hun er nu? Kan det tænkes hun ike har brug for luren i weekenden længere? Vores piger smed luren hjemme længe før de smed den i vuggestuen/børnehaven, ganskeenkelt fordi de ikke var lige så aktive i weekenderne som når de tonsede rundt med deres venner i institutionen, så de var simpelthen ikke trætte nok i weekenden da de nåede en vis alder. Vi kæmpede også imod i starten. Mener vi i overgangsperioden indførte hviletid, hvor vi gjorde det klart at de ikke behøvede sove men blot skulle sidde stille med en bog og hvile lidt (alene). Så var det nemmere at acceptere for barnet og de voksne fik stadig et lille break. Tror de var hhv omkring 2,5-3 år da det forekom.