Oh how I miss you!

Det er efterhånden længe siden, jeg har været i nærheden af bare en cigaret. Faktisk sådan cirka 2 måneder siden, en uge før Vilja blev født. Men er du da så fucking færdig på en hest af gummi, hvor jeg savner den dulmende, lungedræbende og helt ovenud fantastiske følelse af at ryge! “Ja ja, men rygere har ikke ret til at klage, det er dig selv der startede og det generer og bla bla bla.” Fuck dig og din glorie, jeg savner en motherfucking cigaret og det er lige nu!

Det er måske også ensbetydende med, at det er ved at være sidst på måneden, jeg skal gøre mig fortrolig med dagpengesatsen og leve af duftene fra naboens gryderetter. Jeg er nemlig ledig, men meget mere om det en anden dag. Fordi lige nu handler det om mit savn. Jeg elsker at skrive, jeg er en lidt skæv eksistens, det vil de fleste mennesker, der kender mig, nok nikke genkendende til og sige “ja det er han faktisk, nu du nævner det hø hø..”. Du ved, jeg er sådan lidt selvdestruktiv, men på den fede måde, “klart”. Jeg skriver, jeg dagdrømmer og jeg har en syg fantasi. MEN min fantasi og mit skriveri var så meget fucking nemmere dengang jeg kunne ryge cigaretter dagen lang, drikke rødvin for min SU, kun afbrudt af den melodiske duft af joints. Jeg savner at grine over ingenting overhovedet, i søvne, vågne op med kriblende fingre og skrive de mest syge ting ned, hvorpå jeg påbegyndte nye eventyr i mine drømme.

Bevares, jeg er stadig mindst lige så “kuk kuk“, men det er i doseringsform nu om dage og derfor savner jeg lige nu en fucking cigaret, fordi det har altid været min “tænkepause”.

Og sådan er det!