En kæmpe udfordring ved at blive far..

Når jeg går ind af døren..

LIlleMusHosBedste

Efter en meget fucking lang dag, nye indtryk, bombet med sms’er og billeder fra Denise, der på bedste vis prøver at forklare hvor meget Vilja savner mig og kalder på mig; ”PHAAARH!, PHAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAR, PHPHPAHPAHPA!”, ja så glæder jeg mig altså voldsomt fucking meget til at trille ind ad døren derhjemme, med skjorten knappet op, håret tilbage, indkøbsposen i den ene hånd og bilnøglerne i den anden. En rigtig verdensmand vender hjem, kunne titlen passende hedde, hver eneste dag. En kildende fornemmelse indvendigt, et savn, helt uden sammenligning, den første dag, væk fra min datter i 10 timer. Som jeg træder ind i gangen, kan jeg allerede høre min datters stemme råbe på livet løs, ”PABABABABABBABBABA” og sekundet hun spotter mig, lyser hendes øjne op og den ellers lidt usammenhængende motorik får på få sekunder fuldstændig synergi og hun vælter hen over gulvet på alle fire, et mål i sigte, mig, far!

Jeg taber naturligvis alt i hænderne og samler hende op, krammer hende, holder hende, og hun holder sin små arme omkring mig og begynder at pludre. Hun fortæller sikkert om hvordan hun har drevet mor til vanvid og alt muligt andet. Hun er jo fuldstændig umulig at forstå, men det er lige meget, fordi i dette øjeblik er jeg nummer fucking 1 i verden!

Næste dag.. Kører næsten allerede på rutinen, triller ind ad døren, afventer at få verdens største kram og blive fyldt med et barns kærlighed. Før jeg ser hende smider jeg alt hvad jeg har i hænderne, hopper ind på stuegulvet med et smil fra øre til øre: ”Heeeeeej Viljaaaa, far er hjemme!”

Hvorpå hun vender sig om fra hendes lille legehjørne, med en dukke i den ene hånd, en duplo i den anden, smiler henkastet til mig, og lige så hurtigt som jeg følte mig som kongen af verden, ryger jeg direkte i mosen! Min datter har altså fået rutinen med, at jeg er væk om dagen lige lovlig fucking hurtigt ind under huden, og tilmed accepteret det! Hvor er ”PHAHPAPAPPAPA” henne, hvor er min krammer og kys?! God fucking damn it!

I morgen tager jeg chokolade med hjem, vifter det foran snuden på hende, så er jeg da i det mindste sikret et par minutters opmærksomhed!

Børn.. fucking børn!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kæmpe udfordring ved at blive far..